Svinehunde af Lotte Hammer og Søren Hammer

Fem mænd findes dræbt i en sportshal. Der breder sig hurtigt en mistanke om at de myrdede muligvis alle var pædofile. Derfor løber politiets opklaringsarbejde hurtigt ind i problemer, da befolkningen sympatiserer med morderen, og derfor ikke ønsker at hjælpe.

‘Svinehunde’ er en dansk krimi med en midaldrende kriminalkommissærer med rod i privatlivet og usunde levevaner i hovedrollen. Det er jo set før. Det er forfatterparret klar over, og de udvikler historien, så det ikke kun handler om en forbrydelse og dens opklaring, mens også om forbrydelsens konsekvens i samfundet. En udmærket idé, men udførelsen holder ikke helt vand.

Simonsen er chef for drabsafdelingen. Under ham figurerer en håndfuld betjente, der alle har hver deres særpræg. Et par journalister hører også til figurgalleriet, et galleri der er bund i, men heller ikke mere. For det lykkes ikke at komme rigtigt ind under huden på personerne. Måske vil et gensyn i en kommende krimi opbygge figurtegningen. Den virker en smule forceret. Det samme sker med handlingen, der hen mod slutningen kammer lidt over og taber troværdighed. Der er mere vægt på forbrydelsens impakt i samfundet end på politiarbejdet, og det forvirrer, for opklaringsarbejdet og figurtegningen er jo det man forbinder (og forventer) af en krimi.
72 kapitler på 400 sider peger også imod en hurtig afvikling af handlingen.

Kommissær Simonsen har svært ved at holde sig til lovens bogstav. De ufine metoder fører til resultater, men hvis forfatterne lader Simonsen & co. løse kommende sager på samme facon, sætter de historiens troværdighed på prøve. At et hold betjente slipper fra det én gang er til at acceptere, men at gøre det igen…?

Når alt dette er sagt, så er ‘Svinehunde’ møghamrende fængende. Den glider utrolig hurtigt ned. Hvis dette er resultatet af forfatterparrets ‘læretid’, ser jeg frem til efterfølgende bøger.

Lån bogen på biblioteket