Sven Hazel mysteriet – Guldfugl på larvefødder af Erik Haaest

Jeg husker stadig tydeligt, da jeg som 14 årig knægt i 1984 kom trækkende med min aviscykel op af hovedgaden, og i boghandlerens vindue fik øje på Sven Hazels “Kommissæren”. Min lykke var gjort! En sprit ny Hazel. Den blev hurtigt læst, op til flere gange, ligesom jeg havde gjort med de 13 tidligere bøger. Alle bøger betagede mig, den utrolig spændende beskrivelse af krigens gru sammen med Lillebror, Porta, Gamle og alle de andre, var guf for en teenager. Det eneste der kedede mig, var de uendelig lange passager med druk og hor.

Hvornår min verden brast husker jeg ikke længere, men det kan ikke have været længe efter Hazels sidste bog, da jeg en dag på skolebiblioteket fandt bogen “Hassel – en Hitleragents besynderlige historie” fra 1976. Siden har jeg ikke kunnet læse så meget som et kapitel mere i Hazels bøger, for et af Erik Haaests budskaber var, at Hazel aldrig havde været i nærheden af fronten i 2. Verdenskrig, hvilket han ellers gav udtryk for i bøgerne. Jeg følte mig forrådt!

I “Sven Hazel Mysteriet” har Haaest begået en mere dybdegående biografi af Hazel, og jeg læste den med stor interesse. Om den vil være ligeså interessant for læsere, der ikke har pløjet Hazels 14 bøger igennem som jeg, kan jeg dog godt tvivle på. Haaest, der ligesom Hazel, døde i 2012, har minutiøst gennemgået straffeattester, domsafsigelser og interviews med utallige mennesker, der har krydset deres vej med Børge Willy Redsted Pedersen, som var Sven Hazels rigtige navn. På den vis lader det til, at bogen de fleste steder er godt researchet og veldokumenteret. Haaest slår fast, at Hazel under krigen var med i Hipokorpset, hvor han angav modstandsfolk, for straks efter krigen at skifte side, og angive sine tidligere Hipovenner. Det ender med en landssvigerdom i 1947 på 10 års fængsel, men han bliver dog løsladt i 1949, efter 4 års afsoning. Ligeså rystende finder Haaest frem til, at Hazels første bog, “De fordømtes legion”, slet ikke blev skrevet af Hazel, men af Georg Gjedde, der var tilknyttet Grafisk Forlag. Han fik samlet de godt 1000 sider og noter, som Hazel havde afleveret, til en bog. Sådan fortsætter det bogen igennem med flere afsløringer, en gennemgang af en skandale på DR og utroligt nok, får han det uopklarede mord i 2006 i Suldrup blandet ind i mysteriet om Hazel.

Fakta er dog, at Hazel er den mest sælgende danske forfatter, med 53 millioner solgte bøger på verdensplan. Selv har Haaest begået 41 bøger, flere af dem om danske nazister i 2. Verdenskrig. Jeg fandt bogen både spændende men også rystende indimellem. Det er bestemt ikke lutter pæne og uskyldige ting, Haaest har fundet frem til. Jeg kunne godt have undværet det sidste kapitel, der omhandler Hazel og konens sexliv, der bliver det lige kulørt nok, men som Haaest skriver: “…Men som ærlig biografist kan man ikke gå uden om nogen som helst varm grød – især ikke når denne side af forfatterparrets hverdag giver en forklaring på al sadisme og sado/masochisme, som er en integreret del af de Hazelske bøger.”

Lån bogen på Bibliotek.dk