259
2015
978-87-02-17150-1
1. udgave
Jeg beklager på forhånd over for jer læsere derude, som eventuelt skulle være fan af Louis Jensen! – I skal nok ikke læse videre.
Hmm….det er simpelthen ikke lykkedes mig at finde ud af, hvad denne roman handler om, hvad jeg-fortælleren er for en størrelse (er han kriminalbetjent eller morder, muligvis begge dele), hvad Louis Jensen vil fortælle med bogen eller for den sags skyld hvor Louis Jensen vil hen med den. Hvilket også gør det rigtigt svært for mig at give en anmeldelse af romanen.
Men umiddelbart handler det om en seriemorder, der sker i hvert fald en del mord, som muligvis er begået af samme person, så vidt jeg har fået fat i. Gennem hele romanen var jeg forvirret, jeg synes ikke den er til at finde hoved og hale i. Og hold nu op hvor jeg kedede mig og var tæt på at give op flere gange. Louis Jensen er ikke en forfatter jeg kommer til at beskæftige mig med igen.
Jeg vil vove at påstå, at hvis man havde styr på ham, så ville hans bøger være spændende og velskrevet. Men når man først er stået af, så kommer man vist aldrig op på hesten igen. I min optik er Louis Jensen en af de forfattere du enten elsker eller hader, enten er du med ham eller ikke med ham, og skulle nogen være i tvivl er jeg det sidste.