836
2014
978-87-11-35453-7
The Goldfinch
1.udgave
Kære Donna Tartt
I din mursten af en bog fortæller du om Theo. Da vi møder Theo første gang sidder han på et hotelværelse i Holland og fortæller læseren om den oplevelse der ændrede alt for ham, dengang han var 13 år gammel.
Theo mister sin mor i en eksplosion i et museum. Theo er nu én mor mindre, men et maleri rigere. Theo ender nemlig med at komme ud fra det bombede museum med Stillidsen, et lille maleri med en lille fugl. Bogen følger derefter Theo i det der sker bagefter, nemlig sin rejse frem og tilbage i USA, inden han finder et ståsted. På hele denne rejse hvor Theo møder en masse mennesker der kommer til at have betydning for ham, er det Stillidsen der er den konstante rejsemakker for Theo, og altid ved hans side.
Da Theo fortæller sin historie, sidder han samtidig og reflekterer over det der er hændt ham. Det betyder at viden om sine oplevelser er større nu end det var dengang de skete for ham, og det giver læseren et bedre indblik i hændelserne.
Du skriver uden fyld, alle dine sætninger har en betydning, hvilket et skønt at læse. Normalt når der ligger en mustenstyk bog på mit bord, kan jeg godt blive afskrækket af at begynde på den, fordi jeg ved at jeg kommer til at tilbringe mange dage med fortællingen, og tænk nu hvis det er en kedelig og langtrukken én af slagsen? Det er din fortælling heldigvis ikke. På intet tidspunkt har jeg kedet mig, eller tænkt at den godt kunne skæres ned ordmæssigt. Du skriver det der er nødvendigt for læseren at vide, uden dikkedarer. Derudover føler jeg virkelig at du har researchet grundigt inden du skrev din bog. Jeg har på intet tidspunkt tjekket op om de oplysninger du giver os om malerier, kunstnere og byer er korrekte, men jeg tror på det du skriver, og det er også en god kvalitet at have.
Selvom din bog er tyk og lang, og en smule intimiderende ved første øjekast, så er jeg uendelig glad for at have lært dit forfatterskab at kende igennem Stillidsen, og jeg vil også tage mig tid til at læse dine andre bøger i fremtiden.
Kærlig hilsen
Louise H.