Spøgelser, varulve og troldpak af Kåre Bluitgen
110
2021
9788793141704
1 udgave
Lige fra da jeg var barn har jeg elsket folkeeventyr og overtro, da jeg var mindre var det historierne fra mit skatkammer og senere fulgte brødrene Grimms mange eventyr i både børne og voksen udgave. Jeg tror aldrig man bliver for gammel til eventyr og jeg tror, der er noget i den gamle overtro der stadig taler til det moderne menneske. For i bund og grund er det urkræfter som angst, håb, tro og kærlighed der er omdrejningspunktet i fortællingerne.
Det er derfor med stor glæde, at jeg sammen med mine ældste børnebørn har læst Kåre Bluitgen fine bog ‘Spøgelser, varulve og troldpak’, med smukke illustrationer af Otto Dickmeiss. Bogen består af en samling på ni fortællinger, der spænder vidt og alle, på nær den sidste Solskinsøen, foregår tilbage i tiden, på gårdene hvor mørket og uhyggen sænkede sig når solen gik ned. En tid hvor tro og især overtro styrede dagligdagen, og hvor naturen og dens kræfter kunne virke meget skræmmende.
Vi møder varulven der lusker rundt i landsbyen og spreder skræk. Søfolk hvis skib går på grunder under stormen, men som ikke bliver hjulpet på grund af grådighed. Den grådighed kommer til at koste en forbandelse som vare ved i mange år. Der er pigen som tydeligt kan hører nogle snakke i stalden, selv om hun er alene med dyrene. Den historie jeg selv holder mest af foregår i det sønderjyske ude ved marsken hvor en stormflod bryder gennem digerne, og tager bedstefars kiste med til havs.
Solskinsøen er lidt anderledes, da den handler om de underjordiske men rammen er et Danmark ud i fremtiden. Jeg vil ikke sige ret meget mere om indholdet, da jeg ikke vil ødelægge læseoplevelsen. Men jeg kan love, at det på alle måder er en kvalitets bog. Historierne er gode, de er godt skrevet rent sprogligt og de fænger. Målgruppen er fra 12 og op (lix er på 21) men egner sig glimrende som oplæsning fra tiårs alderen. Rent fysisk er det også en smuk bog med lækkert tryk, og papiret er i god kvalitet der bevirker at illustrationerne fremstår klart. Bagerst i bogen er der et efterord af Peter Henningsen, som er museumschef på Frilandsmuseet det gamle Danmark, og her redegør Peter Henningsen lidt om folketro fra 1700 tallet og frem.
Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af Tøkk, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen.
