62
2021
978-87-7085-898-4
La boite á musique 2 - Le secret de Cyprien.
Oversat af Lisa Kristensen Villeneuve.
1. oplag
Man kan sagtens læse denne tegneserie, som er bog nr. to i serien om Spilledåsen, for sig selv. Men man mangler et par detaljer fra den første, og det giver nok mest mening hvis man har læst etteren.
Men historien handler om en pige der rejser til en anden verden gennem sin spilledåse. Og denne gang skal hun hjælpe sine venner i den anden verden med at opklare et plantetyveri. Planterne kan benyttes til forskellige farlige ting, og da det samtidig er kongens fejring der er i gang, så skal de ud blandt de andre borgere, men først skal vores hovedperson have et pulver over sig, så hun ikke bliver afsløret som værende en udefra. For der er helst ikke andre der må vide at hun kommer fra menneskenes verden. Men pulveret holder ikke evigt, så det skal de også have styr på. Om tyveriet opklares må kommende læsere selv finde ud af, men det kunne godt tænkes at tyveriet dækker over noget mere. Tingene er jo ikke altid som de ser ud, og onde kræfter kan være på spil.
De super flotte illustrationer og hele universets opbygning, gør det nemt at leve sig ind i. Og man bliver opslugt af historien med det samme. Ens fantasi kan komme på arbejde og der er ingen tvivl om at større børn, der læser selv, vil finde den underholdende. Det er dog også et værk der egner sig godt til højtlæsning, selv om det godt kan blive en lille smule uhyggeligt undervejs.
Der er indtil videre fem bøger i serien, og personligt ser jeg frem til at stifte bekendtskab med dem alle. For jeg er virkelig begejstret for universet, fortællingerne og karaktererne. Og jeg kan kun sige at det er en serie der er anbefalelsesværdig til børn i næsten alle aldre.
Anmeldereksemplar.
Lån tegneserien på Bibliotek.dk