Sort land. Fortællinger fra ghettoen af Ahmad Mahmoud

Det er ingen hemmelighed, at flygtninge og indvandrere er et emne, der i disse år fylder meget i medierne.

Termer som tvangsægteskab og parallelsamfund er noget de fleste har hørt om, men de færreste danskere ved reelt ikke, hvordan det er at vokse op i en såkaldt ghetto, hvor de fleste beboere er indvandrere uden uddannelse, hvor kvinder kun har værdi som fødemaskine og husholderske, og hvor vold og undertrykkelse er en del af hverdagen.

Ahmad Mahmoud er født i Danmark i 1987 og er opvokset i betonbyggeriet Askerød, et område nær Hundige syd for København, hvor der (som f.eks. på Nørrebro) bor mange indvandrere. Ahmad Mahmouds forældre er statsløse palæstinensere, der flygtede til Danmark og her fik syv børn, hvoraf Ahmad er den næstyngste.

”Sort land. Fortællinger fra ghettoen” er Ahmad Mahmouds fortælling om en barndom, der var alt andet end lykkelig. Begge forældre er uuddannede, er på kontanthjælp og har oplevet krig på nærmeste hold. På trods af, at familien fysisk bor i Danmark, har forældrene ikke efterladt mentaliteten i hjemlandet.

Faderen er humørsyg og giver både kone (og især) børnene tæsk, kone og døtre har ingen rettigheder, uddannelse er både fremmedord og skældsord, og det vigtigste for forældrene er, at børnene bliver gift så de kan producere børnebørn, der ifølge Ahmed Mahmoud kan være med til at videreføre en syg kultur.

En syg kultur, hvor børn og kvinder betragtes som en ejendom, hvor den danske kultur foragtes, men hvor man samtidig ikke har problemer med at leve af kontanthjælp, som andre har betalt skat til, at familien kan leve af. En kultur, hvor det er farmand, der bestemmer hvem børnene skal giftes med, og hvor mor står i køkkenet og laver mad hele dagen, fordi hun aldrig ved hvornår manden rejser kadaveret fra sofaen for at spise – og hvis ikke der er mad på bordet med det samme, udløser det tæsk.

Ahmad Mahmoud beretter om volden, forskelsbehandlingen, hykleriet, det sociale bedrageri, det manglende initiativ til at finde et job og den frygt og utilfredshed som mange børn i disse familier opvokser med – og samtidigt fortæller han om hvor svært det er at gøre oprør mod sine forældre, selvom man så ganske udmærket ved, at forældrene er på vildspor.

”Sort land. Fortællinger fra ghettoen” er en let læst bog, der dog gjorde stort indtryk på mig. Ved at læse bogen fik jeg indblik i et miljø, der er mig aldeles fremmed (selvom jeg bor på Nørrebro, der ellers er kendt for at huse mange indvandrere).

Ahmad Mahmoud har skrevet en modig bog, som gjorde mig ked af det, fordi det var en hård bog at læse. Samtidig er bogen også et væsentligt og velskrevet bidrag i hele debatten om indvandrere, og jeg anbefaler derfor også andre at læse bogen, for på den måde at blive klogere på emnet.

Lån bogen på bibliotek.dk