315
2013
978-87-02-14313-3
Anne vokser op i Østjylland midt i 1960’erne. Hun bor med sine forældre, storebror og farfar på en proprietærgård. Alt ser strålende ud, det skal mor nok sørge for, men der er problemer bag facaden. Og både problemerne og broren vokser.
56 år gammel debuterer Kirsten Myers med ”Sommerbarn”. Jeg kan kun ærgre mig over alle de bøger hun kunne have skrevet indtil nu, og som jeg kunne have læst, for hvilken debut!
Fuldstændig usentimentalt, og lettere overfladisk, fortæller Kirsten Myers en lige så fuldstændig og forfærdelig historie.
Annes forældre inviterer gerne gæster, for så er der en undskyldning for at drikke igennem. Annes far er så optaget af at være sin fars søn, at han overser sin egen søn. Annes mor sørger for at holde facaden, mens hun ignorerer sin datter og fremhæver sin søn. Farfar fatter ingenting, og Anne har det skidt med at være en dårlig datter.
”Sommerbarn” er utroligt velskrevet, og giver – ud over en frygtelig historie – et flot billede af tiden den udspiller sig i. I sprogets lethed ligger en distance til historien og til Anne, hvilket forstærker troværdigheden og helhedsindtrykket. Kirsten Myers fortæller med den distance man nødvendigvis må have til de grusomheder der oprulles på bogens sider. Uden distancen, bliver smerten uudholdelig.
Jeg håber, at Kirsten Myers sætter sig til tasterne igen – og helst inden alt for længe, tak!