Som offer til Molok af Åsa Larsson

“Som offer til Molok” er femte roman i Åsa Larssons krimiserie om advokat/anklager Rebecka Martinsson. Bogen har ladet vente på sig. Det er fire år siden vi sidst var i selskab med Rebecka Martinsson i “Indtil din vrede er ovre” og så er det alligevel som om det var i går. Åsa Larssons krimiserie er stadig sort, voldelig, fyldt med selvtægt, brovtende narrehatte tilsat et skvæt overnaturlige evner. Folk er hvinende urimelige i Nordsverige, det har vi forstået, men samtidig er man dybt involveret i de ovenud sympatiske personer omkring Rebecka.

Anklager Rebecka Martinsson bor i Kiruna i Nordsverige. Da en af områdets enlige og berygtede kvinder stikkes ihjel bliver sagen narret fra Rebecka af den vældigt utiltalende kollega Von Post. Rebecka reagerer med sædvanlig ynde, siger skråt op til chefen og går på ferie.

Den myrdede kvinde efterlader sig sit forældreløse barnebarn, Marcus på syv. Rebeckas ven, Krister, hundeføreren, med det forbrændte ansigt og den ikke særlig hemmelige forelskelse i Rebecka, tager drengen til sig med en omsorg og empati der virkelig er rørende. Imens kører Rebecka derudaf med sin egen efterforskning. Hun opdager, at en hel del af den myrdede kvindes familie er kommet ret uheldigt af dage. Lidt for uheldigt faktisk. Og nu er lille Marcus den eneste der er tilbage.

Bogen følger to forskellige historier og vi skifter hele tiden mellem et kapitel hvor Rebecka har travlt med nutidens opklaring og til det andet spor, hvor hovedpersonen er den unge lærerinde Elina Pettersson, som ankommer til minebyen Kiruna i 1914. Elina forelsker sig i og indleder et forhold til byens direktør, men det ender tragisk.
Det kendetegner begge historier at kvinderne indleder forhold til de mænd de har lyst til, også selvom det er på tværs af klasse, alder eller andre forhold. De kæmper for deres ret og for at få det bedste ud af livet. I det hele taget er det et befriende bredspektret kvindesyn, der præger Åsa Larssons bøger. Åsa Larsson er god til miljøbeskrivelser og beskrivelsen af det barske nybyggersamfund i Kiruna i 1914 viser, at livet ikke bare var en kamp for arbejde, mad og tag over hovedet, men at samfundet også var givende i form af solidaritet og kammeratskab.

Hvis man ikke har det så godt med uretfærdighed kan man enten undgå bøger som denne her, eller kaste sig ud i det og glæde sig over de rimeligt grumme svar der gives på dum opførsel. Jeg kan ret godt lide folk der tager bladet fra munden når dumheden har taget magten.

Det kan godt være man kan læse “Som offer til Molok” uden at have læst de foregående fire bind i serien. Men hvorfor skulle man det?

Lån bogen på bibliotek.dk