Som jeg ser det – Som jeg så det af Gustav Meissner

Gustav Meissner var den tyske besættelsesmagts grå eminence i Danmark.
Han blev udnævnt til presseattaché i september 1939 – netop da Anden Verdenskrig brød ud. Hermed blev han en central skikkelse, da Tyskland besatte Danmark den 9. april 1940, og han havde en indsigt i og indflydelse på dansk politik, som historiebøgerne ikke helt genspejler.
Han voksede op i en tysk familie i Aabenraa og talte derfor lige så godt dansk som tysk – noget der gik rent ind hos blandt andre Thorvald Stauning, beretter forfatteren selv.

“Som jeg ser det. Som jeg så det” er en bearbejdet udgave af Gustav Meissners “Dänemark unterm Hakenkreuz”. Den danske titel er noget kønsløs i forhold til det unikke indhold. Bogen giver et enestående indblik i besættelsesmagtens lejr og i magtstrukturerne i gesandtskabet på Østerbro.
Vi får Meissners version af, hvorfor Hitler holdt Sønderjylland uden for revisionen af Versailles-traktaten. Der ryger en finke af panden, for Gustav Meissner kommer til at kalde den for Versailles-diktatet.
Man skal ikke vente selvransagelse eller efterrationaliseringer. I det hele taget er Gustav Meissner meget lidt personlig i sin beretning. Derfor havde det ikke været nogen ulempe, hvis udgiveren havde brugt bare nogle få linjer om forfatterens livsforløb. Man sidder for eksempel og er meget nysgerrig efter at vide, hvorfor Gustav Meissner netop stoppede med jobbet som presseattaché i det turbulente år 1943.

Selv om noteapparatet er meget grundigt, er det nogle gange vanskeligt at se, hvad der er førstehånds-, og hvad der er andenhåndsberetninger i bogen. Den er meget detaljeret og derfor aldeles relevant for læsere med speciel interesse i besættelseshistorien. Men det virker omvendt en smule overflødigt at bruge flere sider på alment kendt stof om Stauning og Scavenius (er det et levn fra den tyske udgave?).
Udenrigsminister Munchs politik forsvares, og i kritiske slutbemærkninger får Nils Svenningsen (departementchef-styrets forhandler over for de tyske myndigheder) disse interessante ord med forfatterens bifald:
”Hvis det ikke var lykkedes for modstandsbevægelsen at forhindre, at forhandlingspolitikken voksede ind i himlen…ville Danmark være kommet gennem besættelsen…(uden at)…jøderne og kommunisterne ville være blevet behandlet så nedværdigende, kongen ville have beholdt sine beføjelser, og man ville have undgået alle de materielle skader, som dels kan tilskrives modstandsbevægelsen. Og det uværdige retsopgør efter krigen ville være undgået”.
Og så er det man fra tysk side ikke behøver at føje noget til, lyder det i forfatterens sidste bemærkninger.

Lån bogen på Bibliotek.dk