Søvnen og døden af A.J. Kazinski

Når A.J. Kazinski (alias Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich) skriver spændingsromaner, handler de oftest om noget. Ikke bare en spændende historie, men et eller andet som man kan gå og tygge på. Det er sjældent set, idet de fleste forfattere af spændingslitteratur holder sig til den historie de vil fortælle. Det fungerer som regel rigtig godt, men i Kazinskis bøger er der tilføjet det der ekstra element. Ikke noget der virker forstyrrende på handlingen, men ofte noget der supplerer den, til trods for at det er en mere eller mindre uafhængig sidehistorie.

I “Søvnen og døden” får gidselforhandler ved Københavns Politi, Niels Bentzon, til opgave at tale en ung, forvirret kvinde fra at springe ud fra en bro. Undtagelsesvis mislykkes det, og kvinden springer. Men var det selvmord, eller var der noget, eller nogen, der drev hende til det? Og i givet fald hvem eller hvad? Sideløbende er Bentzons hustru, Hannah Lund, blevet gravid. Hun har en søn fra et tidligere ægteskab. En søn der valgte at tage sit eget liv. Hendes dilemma er nu, om det er forsvarligt at sætte flere børn i verden (med risiko for at de også får et liv der er så dårligt, at de vælger at afslutte det), eller om det er bedst at få foretaget en abort. De to historier har ikke umiddelbart en hel masse med hinanden at gøre, men da hele bogen handler om livet og døden, og ikke mindst hvornår et liv er et liv og hvad der kommer efter døden – om noget – giver det god mening alligevel.

Historien om den unge pige der kaster sig i døden, og Bentzons opklaring af sagen, er fuldstændig urealistisk og virker nogle steder en smule søgt. Men spændende er det under alle omstændigheder. Velskrevet som det ofte er tilfældet med Kazinski, og med et persongalleri der folder sig ud og i nogen grad bliver troværdigt, men også kun i nogen grad. Den person der halter mest, er desværre også hovedpersonen. Han bliver for underlig efterhånden som historien skrider frem, og jeg forstod aldrig helt hvad det var der sendte ham “ud over kanten”.

Aborthistorien er rigtig fin. Ikke mindst fordi den stiller alle de ubehagelige spørgsmål. Dem vi helst ikke stiller. Og fordi den kræver svar på dem. At også Hannah Lund er en kende for speciel, gør ikke så meget. Måske fordi hendes “underlighed” er en del af hele historien.

Jeg kunne godt tænke mig at Bentzon og Lund blev lidt mere “normale”. Deres særheder tager overhånd, og skygger i nogen grad for historien og for opklaringen af (selv)mordet og for abortovervejelserne. Slutningen, som ikke skal røbes her, var for meget. Det kammede helt over, og blev bare for mærkeligt.

Sære hovedpersoner og en mærkelig slutning til trods, var jeg rigtig godt underholdt hele vejen gennem “Søvnen og døden”. Jeg vil anbefale at læse bogen, men vær forberedt på at det ikke er den almindelige metervare-krimi. Hvilket vel i og for sig er en anbefaling i sig selv.

Lån bogen på Bibliotek.dk