Søstre af Daisy Johnson

Et eller andet må være gået grueligt galt, når børnebogsforfatteren Sheela og hendes to teenagedøtre July og September vælger at flygte fra deres rare, trygge hus i Oxford til det raslende, klaprende, muglugtende, myrebefængte The Settle House. Hvorfor dog?

Sheela opfører sig mildest talt ikke som en præmiemor. Hun isolerer sig på et værelse ovenpå, laver mad til døtrene, når de sover, undgår dem nærmest. Hvorfor dog?

July og September er en art modsætningsfyldte tvillinger; født med ti måneders mellemrum og med tiden groet sammen i en symbiose, der bestemt ikke virker sund. Storesøster September er en temperamentsfuld furie, der dominerer sin lillesøster og kynisk chikanerer sine omgivelser, vel vidende at hendes frækhed vil lade hende slippe godt fra det meste.

July, den sære, lille romans hovedperson, er fuldkommen selvudslettende. Ligger totalt under for Septembers ofte smertefulde luner, men er også helt afhængig af hende, kan slet ikke forestille sig så meget som et minut uden Septembers aktivistiske selskab.

I The Settle House blev pigernes far Peter født. Han var en voldelig og uberegnelig type, og man aner, at verden næppe blev et fattigere sted, da han døde. Men på et eller andet plan lever han videre, enten i huset eller i sin ældste datter. Ikke som et genfærd, naturligvis, men alligevel.

Ikke alting er, hvad det giver sig ud for i Daisy Johnsons anmelderroste kortroman ”Søstre”. Som læser aner man hurtigt, at forfatteren leger med ens forestillingsevne om det realistiske versus det overnaturlige. Og hun gør det godt, for måske er det, der virker overnaturligt, bare et udslag af Julys overspændte sind.

I perioder er Julys absencer så grelle, at man bliver i tvivl om, hvorvidt tingene sker i virkeligheden eller blot i hendes hoved – men bare rolig, hen ad vejen bliver alting sat fint på plads. Både hvilke hændelser der fik de tre kvinder til at flygte fra Oxford, og hvad der siden sker i The Settle House.

Daisy Johnson er en ferm og velskrivende forfatter. Plottet er stramt komponeret, personerne troværdige, sproget vibrerende af nerve lige fra startens abrupte sætninger til slutningens mere rolige flow. ”Søstre” er en helt igennem tilfredsstillende læseoplevelse.

Nå ja, og så må vi ikke glemme en altid lurende originalitet, som holder læseren på dupperne. Som når sagtmodige July sammenligner mennesket med et hus – i så fald bebor hun selv kælderen, mens September breder sig i de øvrige rum. Nemlig.

Stor ros til Henrik Siegel for et bogomslag, der rammer lige midt i skiven.

Lån bogen på Bibliotek.dk