Slugger af Martin Holmén

Slugger er tredje og sidste del i Martin Holméns Harry Kvist trilogi, og det er blevet tid til at tage afsked med en uforglemmelig romanfigur. Harry Kvist er en kompleks person; har et stort og omsorgsfuldt hjerte af guld, og på den anden side besidder han en djævelsk voldslyst. En dualitet der er svær at forstå, og hvordan kan han overhovedet selv leve med det uden skyldfølelse og sjælekvaler?

Den sammensatte person har haft en hård tilværelse, hvor han og hans tvilling dræbte deres mor under fødslen, en opvækst så afskyelig, at han er nødt til at stikke af, ender på verdenshavene og til sidst i Stockholms baggårdsverden, hvor han tjener til føden som bokser, havnearbejder, inkassator, bedemandshjælper og et utal af andre småjobs. Han blev gift og fik barn, som begge rejste til Amerika, men da han skulle følge efter, brast hans verden, da han blev afsløret som biseksuel og måtte en tur omkring bunden igen.

Trilogien er spænding med krimielementer, men først og fremmest er det stor litteratur. Holmén skriver som gik man ved siden af Kvisten og var en del af hans liv. Med en komplet stilsikker overlegenhed skriver og beskriver han 30’ernes Stockholm og dens indbyggere, men først og fremmest bagsiden af samfundet.

Kvistens mangeårige ven, præsten Gabrielsson, findes myrdet i sin kirke, nærmest korsfæstet. Kvisten må selvfølgelig opklare forbrydelsen, men samtidig bliver han indblandet i en rivaliserende krig mellem de førende gangstere i Stockholm. Han ser en udvej til endelig at komme over til sin familie i Amerika, og langsomt tager vi afsked med hans by.

Den spanske borgerkrig raser og nazisterne klamme fingre har også infiltreret Stockholm. Selvom Kvist kun er 39 virker han gammel og slidt, hvert eneste slag smerter nærmest ham selv mere, end staklen der modtager kæberysteren. Hans ven, bedemanden ligglade Lundin har selv et ben i en af sine egne kister, og Kvist hjælper ham ud af sengen, barberer ham, slæber ham rundt i byen, og passer ham så godt han kan, mens de mundhugges som et gammelt ægtepar. Selv hunden gisper på det sidste. Hele bogen emmer af undergangsstemning.

Trilogien er noget af det bedste jeg længe har læst. Beskidt, autentisk, med kvalmende vold, ømhed og meget andet i en skøn pærevælling. Hvis man selv scorer rimelig højt på kyllingebarometeret, som jeg, så er det en ren fryd at læse om den hårde negl.

Skal jeg endelig sætte en finger på noget, så har Holmén en lidt for hyppig tendens til at indskyde små historier, som Kvisten pludselig kommer i tanke om, mens kuglerne flyver om ørerne på ham. Det ødelægger noget af spændingen og flowet i historien.

Men jeg savner allerede Kvisten!

(Anmeldereksemplar modtaget fra forlaget Turbine)

Lån bogen på Bibliotek.dk