Skumringstimen af Marcia Willett

Skumringstimen” stiller sig i rækken af engelske feelgood romaner om fortid, nutid, tetid og landskabet. En såkaldt ”Aga saga”, selvom der vist ikke optræder et af de famøse komfurer, der har lagt navn til en hel genre, i denne historie.

De aldrende søstre Nest og Mina lever et stille liv i familiens gamle hus langt ude på landet, midt i naturen ved både hav, bæk, vandfald og skov. Mina tager sig af sin invalide søster, og dagene går med at mindes, snakke med hundene og bekymre sig om den unge, smukke niece Lyddie, historiens andet fikspunkt. Men en dag kommer deres ældre, ondsindede og demente søster for at bo hos dem en tid, og hendes antydninger om fortiden roder op i deres ellers harmoniske liv. Langsomt opklares omstændighederne bag ulykken, der efterlod Nest i kørestol, og de hemmeligheder, søstrene har holdt skjult så længe, er i fare for at blive afsløret.

Marcia Willett fremmaner nogle stemningsfyldte scenerier, og der leges med klip i tiden, men da jeg efter de første 30 sider tre gange havde fået at vide, at den unge, yndige piges hår var skinnende sort og silkeblødt, begyndte jeg at blive pænt irriteret. Der er for mange gentagelser og klicheer i romanen, og den virker simpelthen for uoriginal og skabelonagtigt.

Hvis man har lyst til nogle timer i den helt særlige stemning, denne genre skaber, når den er bedst, så kan jeg klart anbefale, at man i stedet får for eksempel Rosamunde Pilcher til at holde sig med selskab.

Lån bogen på Bibliotek.dk