136
1962
Schachnovelle
1.udgave
Denne novelle af Stefan Zweig udkom første gang på dansk i 1948, og er stadig den dag i dag superspændende.
Som læser er man hensat til 2. verdenskrig på en passagerdamper fra New York til Buenos Aires, hvor verdensmesteren i skak befinder sig.
Om bord er også en mand, som netop er sluppet for isolation og nazisternes forhør, Dr. B. Han brugte al sin tid i isolation på at udtænke skakkompositioner, for så at spille partierne i sit hoved om og om igen, hvorfor han til sidst blev så skør, at en læge fik ham ud af isolationen. Dr. B skulle forlade sit fædreland inden 14 dage og han lovede aldrig at spille skak igen.
Ikke desto mindre bliver han overtalt til at spille mod verdensmesteren ombord – og her bliver det selvfølgelig spændende.
Det er en ganske kort novelle, hvor man med få velvalgte ord får hovedpersonernes livshistorie, indblik i skak, livet ombord på en passagerdamper og ikke mindst menneskesyn – på en ufordømmende måde.
Forfatteren, der var østrigsk jøde, begik selvmord i 1942, efter udgivelsen af denne novelle (1941).
“Jeg finder det bedre i rette tid og med hævet hoved at afslutte et liv, hvor intellektuelt arbejde betød den reneste glæde og personlig frihed det største gode på jorden,” skrev han. Hans selvbiografi ”Verden af i går” udkom posthumt og er en lovprisning af den europæiske kultur, han vidste var tabt. (Kilde: Wikipedia)
*
Denne anmeldelse er et bidrag til Bogrummet.dks sommerkonkurrence 2011.