367
2006
978-87-21-02840-4
Il figlio del sogno
Alexander d. store (356-323 f. kr.) blev født under en masse gode varsler af både hans fædrelands Makedoniens præster og præster som ikke havde set til den side. Som søn af krigerkongen Filip og kongedatteren Olympias havde han mange gode gener med sig og ret så mange ubeherskede tillige.
Kong Filip har, i anledning af de græske bystaters fortsatte markering af ham som barbar, arrangeret en vis uddannelse til Alexander og han præges blandt andet af den græske filosof Aristoteles til at kunne overtage og opbygge en ny version af det makedonske rige, som også vil blive anerkendt af grækerne. Alexander vokser op med demokratiets skygge over sig og en kærlighed til lærdom. Denne første bog følger Alexander indtil han fylder 20 år og overtager tronen.
Jeg ville gerne, at denne bogserie var uimodståelig for de historisk interesserede, men forfatteren har været mindre velformuleret end han kunne være. I stedet for at bogen bliver en interessant skildring af en trods alt fascinerende historisk skikkelse, bliver den en smule vammel i kanterne – forfatteren skriver som var det en ugebladsroman, med drivende følelser og det går virkelig ikke godt i spænd med hvilken form for historie der fortælles. Den får 3 stjerner fordi det er en fascinerende fortælling, men så er jeg også flink.