Singers eventyr for børn af Isaac Bashevis Singer

„Singers eventyr for børn“ er på flere måder en exceptionel eventyrsamling: For det første er der ud over omslagsbilledet ingen illustrationer i bogen. Forfatteren satser helt på ordets magt. For det andet har eventyrene ikke et fiktivt kongerige som skueplads, men som regel et reelt sted — tit er det jødisk-prægede landsbysamfund i Polen i tiden før Første Verdenskrig, som er fortællingernes udgangspunkt. Og for det tredje er det ikke en rendyrket eventyrgenre, Singer præsenterer i denne samling, men en farverig buket af eventyrlige fortællinger med historiske, humoristiske, autobiografiske, religiøse, folkloristiske, romantiske og mystiske indslag. Singer støber det hele sammen til en unik samling, kendetegnet ved den uforlignelige stil, der indbragte forfatteren Nobelprisen i litteratur i 1978.

Eventyrantologien indeholder 36 fortællinger, som Singer publicerede mellem 1966 og 1984. Som alle af Singers tekster blev eventyrene oprindeligt forfattet på jiddisch og senere oversat til engelsk af Singer selv og hans redaktør. Den engelske version „Stories for children“ var grundlaget for oversættelserne til andre sprog, også for den danske oversættelse ved Lilian Cipikoff.

De enkelte historier er qua indhold og fremstilling temmelig forskellige, men de har alligevel et sammenknyttende element, der går som en rød tråd gennem bogen: De er alle inspireret af den rige jiddische fortælletradition, som ikke kun genspejles i persongalleriet (rabbier, vise, tåber, synske personer, engle, onde og gode ånder), men også i den østeuropæiske shtetl-atmosfære.

„Mazel og Shlimazel“ er en allegorisk fortælling, hvor uheldets ånd Shlimazel vædder med heldets ånd Mazel, at han på et sekund kan tilintetgøre al det held, Mazel var et år om for at opbygge. „Hvorfor Noa valgte duen“ og „Den syndige by“ tager udgangspunkt i gammeltestamentlige historier. „Hershele og Hanukka“ er en fortælling med træk fra brødrene Grimms eventyr. „Ole og Trufa“ — de to sidste blade på træet, som sammen har trodset efterårets regn og blæst — minder til gengæld om H.C. Andersen. Derudover byder eventyrsamlingen også på nogle humoristiske historier: „Forretningsmanden Shlemiel“ og „Da Shlemiel rejste til Warszawa“ er det jiddische svar på molbohistorierne.  Folkloristiske fortællinger med afsæt i gamle østeuropæiske legender og myter („Josef og Koza“, „Topiel og Tekla“), gyserhistorier („Den skrækkelige kro“), en freudiansk fortælling om en lille drengs drøm om hans for- og fremtid („Menases drøm“) og en autobiografisk beretning om et ungdommeligt sværmeri („Tashlik“) er ligeledes med i Singers eventyrskat. Antologien slutter med en ordliste med de forskellige jiddische og hebraiske udtryk, som bruges i bogen.

Sammenfattende kan man sige, at man med „Singers eventyr for børn“ er garanteret nogle timers meget varieret læsning. Den primære målgruppe er 8-12-årige. Men ældre læsere kan også have stor glæde af fortællingerne.

Lån bogen på Bibliotek.dk