543
2005
87-7714-461-9
Last Chance Saloon
I denne skønne bog hører vi om vennerne Tara, Katherine, Fintan som sammen er vokset op i en lille irsk flække. Tara er kraftig og konstant på diæt, men tænker så hele tiden på mad. Hun er kæreste med den kedelige Thomas, som hele tiden rakker hende ned. Tara er 31 år og mener at selv et dårligt forhold er bedre end at være alene.
Katrine holder mænd mindst 10 skridt fra livet og skræmmer hurtigt de mænd væk som vover sig for nær. Men ellers er Katherine en pige med check på tingene, godt job, trendy bil, egen lejlighed og gode og nære venner.
Fintan arbejder med mode og går dermed op i at være in, både med tøjstil, accent osv. Fintan er desuden bøsse og bor sammen med vennen Sandro.
En af vennerne bliver pludselig ramt af alvorlig sygdom og det rusker op i dem alle, og langsomt gør de op med gamle vaner og retter deres liv på en anden kurs end hidtil.
Bogen er rigtig god, den beskriver personerne rigtig godt og langsomt bliver der åbnet op for hvad de hver især har med sig af bagage fra fortiden, og dermed hvorfor de reagerer som de gør i de givne situationer. Samtidig er Marian Keyes som altid rigtig god til at beskrive ting på sjove måder, der giver et godt lille grin undervejs.