Selfies af Jussi Adler-Olsen

Jazmine, Denise og Michelle er sidst i tyverne. De er alle tre på kontanthjælp, har ingen uddannelse, men håber på berømmelse: at blive ”opdaget” og være med i et realityshow. Kedeligt arbejde er ikke lige noget for dem – så for at få penge til lækkert tøj, støvler og frisørbesøg, må kontanthjælpen suppleres.

Denises mormor bliver fundet myrdet efter at have tilsvinet Denise og nægtet at give hende og hendes mor penge til huslejen. Mordet har mange lighedstræk med et gammelt uopklaret mord, og Afdeling Q begynder at granske i de to mord.

Anne-Line er socialrådgiver, og er dødtræt af de forkælede unge kvinder, som bare kræver ind, og ikke vil arbejde – samtidig med at de ser ned på hende, et hæderligt menneske, som passer sit trælse, stressende og dybt utilfredsstillende arbejde….
Da Anne-Line får kræft, beslutter hun, at hvis hun skal dø, skal de snyltere heller ikke leve – det vil hun sørge for! Og så begynder en helt ny og spændende tilværelse som biltyv og morder! Det forekommer meget urealistisk, at en kvinde, der er nyopereret for brystkræft og får strålebehandlinger, har overskud til at gå på arbejde, samtidig med at hun lærer sig selv at stjæle biler, få dem startet, og jagter unge kvinder med et formål: at slå dem ihjel. Alligevel er hun et forfriskende pust, et fandenivoldsk menneske, der endelig får spænding i sin ellers grå tilværelse.

Det er den syvende bog i serien om afdeling Q, og den er rigtig godt skrevet –  med megen humor, men også med alvorlige toner. Der er fortsat magtkampe på politigården, og afdeling Q må stadig kæmpe for at overleve, nu med et TV-hold i hælene!

Bogens hovedpersoner udvikler sig gennem serien, det er skønt.
Carls søn er flyttet hjem med kærestesorger, og Hardy viser små fremskridt.
Assad er blevet rigtig god til dansk! – jubii!

Rose er syg – meget syg – men Carl opfanger slet ikke hvor skidt hun har det, han giver ordrer og slår i bordet, mens Assad viser langt større forståelse. Hun indlægges på psykiatrisk hospital, og afdeling Q må klare sig uden hende. Men inden længe har hun forladt hospitalet, og bliver alligevel helt utilsigtet involveret. Rose er en af bogens hovedpersoner – både fordi en gammel sag om en ulykke, hvor hendes far blev dræbt, tages op af afdeling Q, og fordi vi får hendes historie om en traumatisk barndom, som har sat dybe spor.

Bogen er velskrevet, spændende, siderne vender næsten sig selv, og trods de mange sider blev den læst på en weekend. Bogen slutter på en måde, så man simpelthen er nødt til at læse den næste i serien.

Lån bogen på biblioteket