SCUM Manifest af Valerie Solanas

SCUM: Society for Cutting Up Men. Ingen tvivl skal herske om, at Valerie Solanas var feminist. Hun blev først kendt efter hun skød Andy Warhol, som nær døde deraf.

SCUM var ikke en organisation som fandtes i virkeligheden, så manifestet skal, som Solanas selv har sagt, ses som et litterært værk.

Det omhandler samfundet, sex, mænd og kvinder. Solanas indleder med at proklamere, at samfundet er røvkedeligt og af ingen relevans for kvinder, hvorfor der kun er den mulighed at vælte regeringen og alle de systemer, som underbygger samfundet; systemer, mænd har konstrueret, fx pengesystemet.
Således har manden “på grund af sin besættelse af at kompensere for den kendsgerning, at han ikke er af hunkøn, og i kombination med sin manglende evne til at forholde sig til og føle med andre, forvandlet verden til en bunke lort.” Derfor skal det maskuline køn ligeledes tilintetgøres, for det er i bund og grund overflødigt.

Med en blanding af foucaultsk tankegang og omvendte freudianske analyser (“Kvinder lider med andre ord ikke af penismisundelse, hvorimod mænd lider af kussemisundelse”) går Solanas i kødet på alle kønsfordomme. Hendes egen antagelse om, at mandens handlinger alle er udslag af hans besættelse af at skulle kompensere for ikke at være kvinde, er grundargumentet i bogen, men hun kritiserer også den småborgerlige kvinde.

Men bogen er ikke bare en sviner. Den handler også om visioner og kærlighed, og den rummer en følelsesmæssig og drømmende dimension.” SCUM Manifest” viser hvad kunst kan; teksten er absurd og fandenivoldsk, men absurditet har for mig at se så helvedes mange kvaliteter; den rummer længsler og pinsler og realiteter og undertrykt følsomhed:

“Han prøver at overbevise sig selv og kvinden (han har haft størst held med at overbevise kvinderne) om, at kvindens opgave er at føde og opdrage børn og at berolige, trøste og opmuntre det maskuline ego. …. I virkeligheden er kvindens opgave at interagere, at nyde, at elske, at være sig selv og uerstattelig. Mandens opgave er at producere sædceller. I dag har vi sædbanker.

Kvinders opgave er i virkeligheden at udforske, opdage, opfinde, løse problemer, fyre vittigheder af, lave musik – alt sammen med kærlighed. Med andre ord: skabe en magisk verden.”

Bogen er uden sammenligning og målestok. Det ville være meningsløst at gå i clinch med Solanas’ påstande og antagelser og mene, at det ville have været bedre, hvis hun præsenterede et nuanceret billede af manden.
Bogen eksemplificerer hvilke forudantagelser man kan have. Jeg nød virkelig Solanas’ “nu-vender-vi-tingene-på-hovedet”-manifest og hvordan det rykkede op i mig.

Den danske version indeholder forord af Sjón og efterskrift af udgiveren.

Lån bogen på bibliotek.dk