0 kommentarer

Savnet Hjemvendt 1 af Lone Theils

af d. 19. juni 2019
Info
 
Sideantal

317

Udgivet

2019

ISBN

9788770363167

Udgave

1 udgave 1 oplag

 

Lone Theils (f. 1971) er journalist og gennem mange år bosat i London, hvor hun fungerede som korrespondent for blandt andet Politiken. I 2015 debuterede hun som forfatter med krimien “Pigerne fra Englandsbåden”,  der blev starten på en serie med journalist Nora Sand i hovedrollen. Nu er en ny figur født, Signe Brask en unge nyuddannede politiassistent i Holstebro politikreds, der bliver sat på sagen om den 10 årige Mille Lindberg forsvinden. Pigen bliver væk på frilandsmuseet Hjerl Hede under det årlige julemarked. Sagen ender med at blive lukket ned grundet manglende beviser, kun Signe Brask holder ved, og besøger familien hvert år. En vedholdenhed, der giver pote. For pludselig efter 10 år dukker Mille op, tavs og indesluttet. Familien virker ikke lykkelig over hendes genkomst og der er noget som halter. Signe Brask og kollegaen Martinus begynder at grave i sagen, og da familien kort efter rammes af endnu en tragedie tager sagen nogle helt andre drejninger.

Jeg vil ikke røbe mere, men det er en fantastisk spændende handling, hvor man med let gysen føres mod slutningen. En bog der ikke er til at slippe, og som overrasker igen og igen. Jeg glæder mig allerede til næste bog om Signe Brask, for dette er noget af det bedste jeg har læst længe, inden for krimi verden.

Originals er et samarbejde mellem forlaget People’s Press og abonnementstjenesten Mofibo, hvorfor bogen oprindelig udkom som e-bog samt som lydbog i 10 afsnit glimrende indlæst af Laura Drasbæk.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter