Satans mænd af Andrev Walden

Bogens forside viser et maleri af en dreng med en rød klat i ansigtet. Det er Andrev, som har næseblod, det får han næsten hver dag, også uden at slå sig. ‘..næseblodet kan godt se uhyggeligt ud, og så er det ikke lige så let for plantetroldmanden at sige,at den der lussing da ikke var noget’

Vi møder Andrev, da han er syv år, han bor med sin mor, to små søskende og altså plantetroldmanden, som rundhåndet deler slag ud med flad hånd, når de spiser. Plantetroldmanden har lært Andrev meget om naturen og planter, men desværre banker han både kone og børn. En dag får Andrevs mor nok, og de flytter. Andrev får at vide, at det ikke er hans rigtige far – hans rigtige far har langt sort hår og bor i et land langt væk -og det sætter gang i fantasien.

Der bliver den første af mange flytninger, og der kommer mange ‘nye fædre’ ind i Andrevs liv. I løbet af syv år får Andrev syv fædre – han giver dem navne som f.eks. ‘kunstneren’, ‘morderen’, ‘tyven’ – imens han drømmer om sin rigtige far, indianeren.

Andrev fortæller om alle flytningerne og de mange fædre på en usentimental og iagttagende måde. Hans mor tiltrækker mænd, der har tendens til at være voldelige, og hun og veninden ‘Lille sky’ har mange snakke om de satans mænd. Andrev lytter og suger til sig, han får ikke meget at vide af moren, ting sker bare, ingen fortæller eller forklarer ham noget, han må drage sine egne konklusioner. De mangler ofte penge, og kører rundt i gamle skrotbunker af biler med hul i bunden. Men de er også gode til at have det sjovt.

Hans faste holdepunkt er vennen Kyklopen, hvis familie tager imod Andrev, som var han deres ekstra barn. Børnene bliver ikke konstant overvåget af voksne, de lever deres eget liv.

Det er en både underholdende og velskrevet bog, og den er fortalt på en måde, så man ikke rigtigt får ondt af Andrev, trods det kaos, han lever i. Det er bestemt ikke en tryg og god barndom han har – men han er en overlever og hans erindringer er fyldt med livskraft og humor, han fortæller så levende, at man næsten føler man er til stede. Der er altid et håb, for hans rigtige far er derude et sted – og måske mødes de en dag? Jeg kan absolut anbefale denne debutroman, som har vundet den svenske Augustpris for årets bedste skønlitterære bog i 2023.

Anmelderbog

lån bogen på biblioteket