0 kommentarer

Sarahs første juleaften af Anette Wilhjelm Jahn

af d. 28. december 2021
Info
 
Sideantal

44

Udgivet

2021

ISBN

978-87-7232-224-7

Originaltitel

Sarahs første juleaften

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Dette værk er ret specielt. For vi hører historien om Jesus fødsel, set fra et barns øjne. Vi møder nemlig Sarah som hjælper med til fødslen, selvom hendes far har sagt der ikke er plads til flere gæster på kroen. Så Sarah sørger for at Josef og Maria kan være i stalden. Hun sørger for mad og hun hjælper også et får med at føde to lam. Det er en rigtig sød fortælling og undervejs skal hun bage og varme en krydret æbledrik. De to ting er der opskrifter på længere inde i bogen. Der er også forskellige opgaver man kan løse, en massage man kan give mens man fortæller og i det hele taget er der mange gode ideer til hvad man kan få tiden til at gå med. Og så slutter vi af med bibelens udgave af juleevangeliet. Så her kommer man det hele rundt. Troende eller ej, vil man syntes denne bog er hyggelig og man vil kunne få meget glæde af at læse den højt for sit barn, eller læse den sammen med et større barn. For det er måske ikke den nemmeste bog for et barn at læse selv. Men så kan barnet kigge på de smukke illustrationer undervejs mens man læser højt og så kan man også få fantasien lidt i gang. Det er et flot værk, som fortjener ros for sin opsætning. Og ideen med opgaverne til sidst i bogen vil også gøre det mere spændende. Jeg har helt glemt at nævne at der også er en sang, både med i historien og nævnt efterfølgende så man kan både synge selv og lave fagter til undervejs så det også er nemmere at huske teksten. Det fungere rigtig godt og konceptet er super fint. Et fint og lidt anderledes værk, med den kristne tro i mente.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter