Sara & August af Pernille Juhl

Forfatteren Pernille Juhl er en blændende fortæller. Man er også ganske godt underholdt med hendes seneste roman, »Sara & August«. Bogen kommer blot ikke i dybden, hverken med de personer, den skildrer, eller den tid, den foregår i. Enkelte steder skæmmes den af forfatterens lidt usikre omgang med stoffet.

To forskellige verdener mødes i romanen. Den unge kvinde Sara vokser op i 1930ernes Berlin med sin tysk-jødiske far og sin danske mor. I 1938 må familien flygte fra de stadig grovere angreb mod den jødiske befolkning i Tyskland – kulminerende med Krystalnatten (på tysk: Reichspogromnacht) 9.-10. november 1938.

Saras vej krydses med sønderjyden Augusts vej, da hendes jødiske familie finder et midlertidigt eksil i Sønderjylland. De får et godt øje til hinanden, men forholdet bliver et spil mellem had og kærlighed. August er nemlig fedtet ind i noget nazisme. Han skriver for et dansk nazi-blad og bliver forlovet med datteren af en tysk-venlig fabrikant. Så hvordan skal han kunne have noget at gøre med en jødisk kvinde?

Gradvis kommer August ind i et dobbeltspil, hvor han bliver husven med den tysksindede pro-nazi-familie i Aabenraa og kort efter får en rolle i den lokale modstandsbevægelse – som repræsenteres af den uudgrundelige Erik. Denne har åbenbart brug for at være godheden selv, så han også kan holde af sig selv. 

Pernille Juhl holder hele tiden buen spændt. Vi formoder stærkt, at Sara og August vil finde hinanden. Men hvornår holder August dog op med dette utroværdige bedrageri? Hvis man er lidt flink, kan man dog vælge at se August som et billede på danskerne, der under besættelsen tager en afgørende beslutning i august 1943 – nogenlunde samtidig træder August omsider i karakter i bogen.

Der sker hele tiden noget i bogen. Man keder sig ikke. Nogle gange sker begivenhederne lidt for hurtigt til, at de kan virke naturlige på læseren. Men Pernille Juhl har en sådan fortællelyst og hittepåsomhed, at romanen fænger.

Forfatteren er ikke helt på hjemmebane i de miljøer og i den tid, hun vil beskrive. Nogle eksempler:

Det er uheldigt, at hun giver værnemager-virksomheden i Aabenraa navnet »Juncker Industries«, når en af de mest betydende danske modstandsmænd var godsejeren Flemming Juncker.

Et loppemarked i 1930ernes Berlin placerer hun tæt på et områder, som hun i bogen kalder Mauerpark. Der findes godt nok en park med dette navn i Berlin. Den fandtes bare ikke i 1930erne. Parken kom i 1990 og blev opkaldt efter muren i Berlin.

Tyske ord og sætninger har en god virkning i en roman, hvor tysk støder på dansk. De øger autenciteten – hvis de staves korrekt. Og det gør det tyske sjældent i denne bog. Og så går den gal med bøjningerne akkusativ og dativ.

Det reducerer bogens troværdighed hos læsere, der er hjemme i det tyske – især i det dansk-tyske grænseland, hvor bogen ellers må formodes at have en særlig interesse. Størstedelen af handlingen foregår nemlig i Aabenraa.

Trods indvendingerne er jeg ikke i tvivl om, at der er mange, der vil få en god læseoplevelse med »Sara & August«.

Lån bogen på biblioteket