Sandkornsteorien af Benoit Peeters

Med “Sandkornsteorien” har Francois Schuiten og Benoît Peeters begået en genistreg set med en tegneseriekenders øjne. Denne belgiske tegneserie har intet til fælles med landmænd som Lucky Luke, Asterix og Tintin. (Godt nok er forfatteren født i Paris, men både han og seriens belgiske tegner bor i Bruxelles). Tegnestilen har stærkt arkitektoniske træk: tegneren Schuiten er søn af et arkitektpar, og hans søster er arkitekt. Familiens faglige interesse kommer stærkt til udtryk i Schuitens pen. Bygninger og omgivelser minder mere om arkitektskitser og personerne er gengivet korrekt anatomisk.

I en parallel verden i byen Brüsel år 784, begynder en bager at tabe sig. Han taber ikke i omfang men i vægt. I nabohuset dukker små knoldede sten op. De vejer alle 6793 gram. Et andet hus fyldes med sand. Anormaliteterne starter i det små, men tager hurtigt til i både tempo og omfang. Det står hurtigt klart at byens eksistens er truet. Og midt i byen går en kriger fra et fjerntliggende land rundt og søger efter hjælp.

Uden at det på nogen måde er en rimelig sammenligning, minder plottet både om Stephen King og tv-serien X-files, med et tvist Indiana Jones. Det er mystisk, underfundigt, og klart okkult.
Læseren introduceres ikke til et egentligt plot, – men til de forskellige mystiske hændelser. Alene derved stikker Sandkornsteorien ud fra andre serier. Der fortælles roligt og sammenhængende om alle de mystiske hændelser, med et stærkt fortællemæssigt greb, der betyder at læseren hele tiden er med. Og hele tiden ØNSKER at være med. Nok forstår man ikke hvad der sker, men man ønsker at finde ud af hvorfor det sker.
Underholdningsværdien ligger i en kombination af dragende mystik og et lækkert grafisk udtryk. Det rækker ikke til at overrumple, men bogen er en positiv overraskelse, idet den er noget helt unikt på tegneseriefronten.

Lån tegneserien på bibliotek.dk