Sandheden om Harry Quebert sagen af Joël Dicker

Cirka et halvt sekund efter at man har læst en bog færdig, efter at have læst det sidste ord, skal man som læser føle sig stærkt bevæget – i et øjeblik skal man ikke tænke på andet end det man lige har læst, se på omslaget og smile lidt sørgmodigt fordi man kommer til at savne alle personerne. En god bog, Marcus, er en bog man er ked af at være færdig med.

Sandheden om Harry Quebert sagen, s. 691

Den unge forfatter Marcus Goldman, debuterede med et brag. Siden er det gået ned ad bakke med inspirationen til at skrive. Hans besøger sin gamle ven og mentor Harry Quebert, i den lille by Aurora. Harry havde stor succes med det litterære mesterværk “Ondskabens oprindelse” 30 år tidligere, og har siden levet et stille liv som lektor i litteratur på et lille universitet i nærheden. Det vil sige, lige indtil den dag der findes et lig af en ung kvinde i hans have. Kvinden, eller pigen, den 15-årige Nola, har en taske med i graven. I tasken ligger Harry’s originalmanuskript til “Ondskabens oprindelse”. Da det kommer frem at den dengang 34-årige Harry havde et forhold til den 19 år yngre Nola, og da Harry bliver anholdt for mordet på hende, ramler hans verden.

“Sandheden om Harry Quebert sagen”, er på alle måder en stor bog. Med sine 700 sider, fylder den godt på bogreolen, men indholdet er lige så stort. Mindst.

Marcus er overbevist om Harry’s uskyld i forhold til mordet på Nola, og sætter alt ind på at bevise det. Joël Dicker formår at holde spændingskurven jævnt stigende henover de 700 sider, inden den store finale der er indeholder en slutning, som jeg ikke havde set komme. Undervejs havde jeg mere eller mindre alle i den lille by mistænkt for at stå bag mordet. Men jeg havde ikke gættet, hvem det i virkeligheden var. Jeg var ikke engang i nærheden af at gætte det. Plottet er ekstremt kompliceret, men fordi Dicker tager sig godt tid, bliver det aldrig rodet og uoverskueligt. Faktisk er det først på bogens sidste sider, at man opdager hvor kompliceret tingene i virkeligheden er.

“Sandheden om Harry Quebert sagen” er ganske enkelt fremragende. Persongalleriet står knivskarpt og forfatteren formår at give hver enkelt liv og fylde. Faktisk kan jeg kun komme i tanke om to personer, der er skåret lidt for hårdt og som står lidt for karikerede og utroværdige, og da det er et par af hovedpersonerne, er det selvfølgelig lidt ærgerligt. Men helhedsindtrykket og følelsen af at have været vidne til en stor fortælling om livet, kærligheden og mennesket, er ikke til at komme udenom. Selv om det hele er hængt op på en krimi-agtig historie, bliver det aldrig plat og banalt. For Dicker skriver blændende, og de mange sider til trods, holder han sig på sporet hele vejen igennem. Jeg er dybt imponeret.

Lån bogen på Bibliotek.dk