Sagaen om Isfolket 19: Dragens tænder af Margit Sandemo

Det virker som om Shira har hjulpet Isfolket af med forbandelsen. Blandt den nyeste generation af børn er ingen hverken ramt eller udvalgt, tilsyneladende. For skinnet kan bedrage og det gør det. Sölve Lind af Isfolket opdagede først sine kræfter da han var 12 år gammel og benyttede dem først aktivt et par år senere. Men som mange af de ramte fra Isfolket kunne han ikke stoppe og det hævnede sig.
Dog sluttede Sölve ikke fred med Alrunen. Hvor andre i familien havde brugt den som et heksemiddel og mærket den bevæge sig, var den død for Sölve, der bare spærrede den inde og glemte den med tiden.
Efter en kriminel tilgang til andres likvide midler og en forheksende effekt på kvinder, om de så var interesserede før forhekselsen eller ej, gik det som det måtte. En af de mange elskerinder blev gravid og barnet ville livet.
Sölve, hvis udseende er begyndt at forandre sig, flygter sydpå og han tager barnet med sig. Desværre for barnet, som bliver døbt Heike, for Sölve hader ham for alt det han måtte efterlade bag sig. De store fester, de villige kvinder – alt efterladt pga. en djævleunge. Og for at det ikke skal være løgn kan Sölve ikke røre Heike, for alrunens beskyttende kræfter beskytter barnet.
Det er virkelig en historie om forfald, denne historie om Sölve, og det er fascinerende at følge hans egocentrerede tur hele vejen ned gennem Europa og hele vejen ned i den dybeste ondskab. Selvom Sölve er en skidt fyr, så kan jeg så godt lide Heikes karakter og så er det lidt spændende at læse om kampen mellem alrunen og Sölve.

Lån bogen på bibliotek.dk