Sår af Sara Blædel og Mads Peder Nordbo

Der er travlt på politistationen. Den 17-årige Amalie har været forsvundet i 15 dage, og politiet er på bar bund.

Og nu er også politidirektør Margrethe Dybbøls 17-årige datter forsvundet – efter et skænderi med sin mor. Dybbøl er naturligvis bekymret, men hun kvier sig alligevel ved at melde hende savnet. Presseomtale, skænderiet – nej det er bedre lige at se tiden lidt an, hun dukker nok op. Snart finder hun ud af, at hun ikke kender sin datter så godt, som hun tror.

Et lig dukker op ved en forladt kro – en midaldrende mand, usoigneret, måske en hjemløs? Der er noget påfaldende ved liget: en række sår på kroppen, ligesom låger, der er skåret ned i huden og rimpet sammen med grove sting. Sårene er påført, mens han var i live, men det er ikke dem der er dødsårsagen – han er blevet kvalt.

Snart retter interessen sig mod en kunstner, Monika le Fevre, som blev udsat for en sand shitstorm, da hun udstillede udstoppede dyr med tilsvarende sår – ligeledes påført mens dyrene var i live. Hun modtog trusler fra mange sider, og det viser sig, at den afdøde, Jørgen Andersen, har et tilhold mod at opsøge hende, da han har truet og chikaneret hende. Men Monika ligger i coma på hospitalet efter en trafikulykke, så hun kan ikke direkte have noget med drabet på Jørgen Andersen at gøre.

Ud over Margrethe Dybbøl møder vi igen Liam og Dea. Liam er flyttet hjem på sit gamle værelse hos forældrene, hans kone Helene har forladt ham, fordi han arbejder for meget og prioriterer sit arbejde over hende og børnene. Men det er svært, når man står midt i en drabsefterforskning.

Som kontrast er Dea nyforelsket i Rolf, en nyansat, lidt yngre hundefører, hun går rundt på en lyserød sky. Et skår i glæden er, at hun er blevet uvenner med sin datter, som er imod forholdet.

Bogen er nr. 2 med efterforskerne Liam og Dea, den første hed ‘Opløst’. Der er ikke så mange ofre som i den første, hvilket gør det lettere at relatere til ofrene og føle med dem og deres familier. Selv om jeg havde lidt svært ved at tro på, at en person kan spille et så overbevisende dobbeltspil som gerningsmanden, var dette dobbeltspil medvirkende til at gøre bogen spændende og overraskende.

Der sættes fokus på, hvor nemt det er at drive hetz og tilsvine personer på de sociale medier, og hvordan det kan få meget store konsekvenser for ofrene, ja, sågar drive et ungt menneske til selvmord. Det kan ikke siges for tit, at man skal tænke på, det er et rigtigt menneske man skriver til, når man sender sine hadefulde beskeder afsted – hold en ordentlig tone!

Et andet fokusområde er, hvor godt forældre egentlig kender deres teenagebørn og ved, hvad de foretager sig.

Jeg er sikker på, at de mange fans ikke bliver skuffede, bogen er spændende og let læst og spændingen optrappes til slut.

PS: Forbrændinger skal ikke behandles med iskoldt vand, men med tempereret.

Anmelderbog

Lån bogen på biblioteket