Så vidt jeg husker af Leif Bruun

Så kommer man tæt på Leif Bruun. Hans opvækst, barndom, karriere indenfor forskellige områder, hans familie og oplevelser og ikke mindst hans selvudvikling senere hen. Vi møder en usikker mand som aldrig er den der gør mest indtryk, fordi han er tilbageholdende og indadvendt. Men der er noget dybde bag, og man skal endelig ikke tage fejl. Som man siger, skal man ikke skue hunden på hårene, for der er mange lag at udpakke hos Leif igennem hele hans tilværelse.

Man får med det samme forklaret, at dette ikke er en reel erindring eller biografi, men den er så tæt på som Leif selv formår at lade læseren komme. For han giver dig det indblik i hans liv, han selv husker. Og skulle der være pyntet på noget eller lagt lidt til og trukket lidt fra, så er det ikke noget der på nogen måde skæmmer. For Leif har meget i bagagen og har virkelig oplevet mange ting, til trods for en oplevelse af at han ikke er den der stiller sig forrest – i hvert fald ikke før han i de senere år får opbygget en større selvtillid. Dog virker det som om at hvad arbejde angår, har han altid formået at gøre sit bedste samt han har kunnet bruge sit intellekt til noget fornuftigt.

Her er en historie om en mand med et, set udefra, ret interessant liv. For selv om han måske hverken er kendt eller har været noget stort, så har han fundet ud af at livet er mere end bare at være til. Og hans historie er ganske inspirerende, da han undervejs både rammer bunden, men så sandelig også da han rejser sig og finder ud af at det at arbejde med sig selv, kan give meget. Så man er med ham hele vejen, og det er derfor en livshistorie som holder læseren fanget. Det er godt gået og man håber hans alderdom vil blive ligeså interessant som resten.

Lån bogen på Bibliotek.dk