Rovdyr af Patricia D. Cornwell

Hvis du ikke tidligere har læst nogle af Patricia D. Cornwells romaner om retsmedicineren Kay Scarpetta, så lad være med at begynde med denne her. For det første nydes bøgerne bedst i kronologisk rækkefølge, for det andet er den her ikke ligefrem noget at skrive hjem om.

Kay Scarpetta er en forfinet, velklædt, begavet og madelskende kvinde, der uden problemer stikker fingrene i maltrakterede lig og næsen i grumme voldsforbrydelser. Hun er kæreste med den lige så forfinede, vidende, velklædte og begavede retspsykolog Benton Wesley. Sammen udgør de et effektivt makkerpar, godt suppleret af Kays højintelligente, frygtløse, lesbiske niece Lucy og den trofaste, brovtende og hårdtslående kriminalassistent Pete Marino, der lider under en hemmelig forelskelse i Scarpetta.

Romanerne med Scarpetta drives frem af mystiske plots, der først bliver tydelige mod slutningen. De er af og til overvældende uhyggelige og i reglen ikke til at slippe. Men denne her, “Rovdyr”, er en smule kedelig. Det virker, som om Cornwell er kørt træt, og ganske som hos små overtrætte børn gør det hende temmelig animeret. Handlingen er hektisk og overdreven. Vor ven Marino er ved at udvikle sig til et paranoidt monster. Lucy er blevet alvorligt syg. Og Scarpetta truer med at forlade Wesley, der i parentes bemærket døde i en tidligere bog, men genopstod i den næste bog – allerede dengang var jeg ved at blive betænkelig ved Scarpettas litterære fremtid.

I “Rovdyr” arbejder holdet på flere sager om kvinder, der forsvinder for senere at dukke op som voldsomt mishandlede lig. Alt peger i retning af psykopaten Basil Jenrette, men han er allerede fængslet og under Benton Wesleys kyndige behandling. Så hvem er den skyldige?

Cornwell redder os ud af kedsomheden i slutningen, der er overraskende. Slutninger er hun god til. Gid hun også havde genfundet formen i den resterende del af bogen.

Lån bogen på Bibliotek.dk