0 kommentarer

Rosendyrkerne af Charlotte Link

af d. 24. november 2007
Info
 
Sideantal

566

Udgivet

2007

ISBN

978-87-90189-83-9

Originaltitel

Die Rosenzüchterin

 

”Skæbnedrama” står der på forsiden af bogen. Rosendyrkerne er en roman i den lette genre, med ulykkelig kærlighed, had, dramatik og et par mord.

Bogen foregår på en af kanaløerne omkring år 2000, med blik tilbage til 2. verdenskrig, hvor øen var under tysk besættelse Hovedtemaet i bogen er krigens store betydning for flere af bogens hovedpersoner.

Beatrice fortæller sin historie til Franca, der usikker og angst kommer til øen, flygtet fra et dårligt ægteskab med en mand, der har nedbrudt hendes selvtillid. Men et ophold på øen gør underværker, for såvel Franca som Beatrices fordrukne søn, Alan.

De gode og de onde adskiller sig tydeligt fra hinanden gennem dialogen og beskrivelsen af personerne. Prøv f.eks. at gætte, om denne er person er god eller ond: “…Gerards kolde, brutale ansigt. Det var uden menneskelige følelser, ubevægeligt og præget af en skånselsløs hårdhed.”
Eller denne: “Hun er et utroligt stærkt menneske. Jeg beundrer hende.”

Tingene skæres godt og grundigt ud i pap, og gentagelser fremmer forståelsen. Bogen er en tyk sag – historien kunne med fordel være barberet ned til det halve. Den er let læst, men ikke nogen fremragende fortælling. Let ferielæsning – hvad der jo også skal være plads til ind imellem.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter