0 kommentarer

Pyromanen – sæson 1 sorger af Inger Wolf

af d. 14. oktober 2018
Info
 
Sideantal

324

Udgivet

2018

ISBN

9789178159291

 

Jeg har først for nyligt stiftet bekendtskab med Inger Wolf gennem bogen “En djævelsk plan”, og en djævelsk god bog. Så det var med høje forventninger, at jeg gik i gang med “Pyromanen”, og jeg er ikke blevet skuffet. Der er ingen tvivl om at Inger Wolf er en forfatter jeg fremover vil følge.
Det hele starter med, at et hus i en lille fredelig landsby, Fjelstervang, brænder ned, og Klara Larsen bliver sammen med Sebastian Vinther sat på sagen. Det viser sig dog hurtigt, at der ligger mere bag end en banal brand. Da brandtomten undersøges dukker et uhyggeligt fund op, og den 10-årige Malte, der bor i huset sammen med sine forældre, er som sunket i jorden. Efterhånden som efterforskningen skrider frem dukker der flere underlige hændelser op, og der begynder at tegne sig et billede af en aktiv pyroman i det lille samfund.

Det er et fint plot og med finurlige tråde, der til sidst strammer sammen om gerningsmanden. Personbeskrivelserne er så levendegjort, jeg oplevede dem meget visuelt.
Da der er tale om en original storyteller kan bogen kun læses eller lyttes til på Mofibo eller Storytel. Jeg valgte lydbøgerne, som tager 10 timer, og er oplæst af Mathilde Eusebius, der har en meget behagelig stemme, en rigtig god oplevelse. Jeg ser frem til sæson 2, og ind til den kommer vil jeg systematisk læse mig gennem de 9 bøger, jeg endnu ikke har læst.

 

Bedømmelse
Karakter