Portnoys genvordigheder af Philip Roth

Philip Roth er en af USA´s fremmeste forfattere, der efter min mening for længst burde have modtaget Nobels litteraturpris. Det svenske akademi kan nå det endnu, og indtil de får taget sig sammen kan læsere over hele verden bruge ventetiden på at læse eller genlæse de bøger Roth har skrevet.

Romanen ”Portnoys genvordigheder” beskrives ofte som en af forfatterens lettest tilgængelige bøger, og det er på mange måder en korrekt beskrivelse.

Bogens hovedperson er den 34-årige Alexander Portnoy, der gennem de seks kapitler i bogen fortæller psykologen Dr. Spielvogel om sin opvækst i et jødisk hjem i New Jersey. Et hjem præget af en dominerende mor og en far, der holdt lav profil.

Dybest set er det forkert at kalde de seks afsnit i bogen for kapitler, for det fremstår i virkeligheden som seks selvstændige afsnit – eller som udsnit af seks forskellige konsultationer – hos Dr. Spielvogel, hvor Alexander Portnoy fortæller om sin opvækst, om moderen og om den oprørstrang i Portnoy, som er en reaktion på moderens dominans.

Som modreaktion på moderens dominans, den fraværende far og den generelle utilfredshed med den jødiske opvækst Portnoy har haft kaster han sig ud i løse forhold med ikke-jødiske kvinder og han lader ikke til at nære ønske om at stifte familie som de fleste af hans kammerater ellers har gjort. Samtalerne hos psykologen kredser også om dette manglende ønske om at slå sig til ro og om hvordan familielivet i barndommen sætter sig spor ind i voksenlivet.

”Portnoys genvordigheder” er på mange måder en morsom bog hvor Roth formår at skildre en ung mands liv og genvordigheder, og måske vil nogle mennesker også kunne spejle sig i den unge Portnoys personlighed og genkende de tanker han har.

Det var bare ikke tilfældet for denne anmelder. Måske man skal være en mand for at forstå Alexander Portnoy, måske man skulle være født 30 år før for at forstå det miljø som Portnoy er vokset op i. Jeg nåede faktisk aldrig rigtigt at føle mig hjemme i Portnoys selskab, forstod ham ganske enkelt ikke, og måske er det derfor at bogens hovedperson ikke virkede troværdig på denne anmelder.

Jeg synes Philip Roth for en gangs skyld har skrevet en ringe bog med ”Portnoys genvordigheder”, jeg synes den på mange måder var karikeret og overdrevet, og da jeg heller ikke synes hovedpersonen var troværdig, kan jeg ikke tildele bogen mere end to stjerner.

Det ændrer dog ikke ved at Roth generelt er en fremragende forfatter, her har han bare bedrevet en enkelt stinker, der dog ikke ændrer ved det samlede forfatterskabs kvaliteter.

Lån bogen på biblioteket