0 kommentarer

Pigerne fra Stjernedalen og dagbogens hemmelighed af Mille Gori

af d. 5. juli 2022
Info
 
Sideantal

146

Udgivet

2021

ISBN

978-87-400-7283-9

Originaltitel

Pigerne fra Stjernedalen og dagbogen hemmelighed

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Bog nummer to om de to piger Nete og Nola. Tvillingerne med cirkusfamilien. Enkeltstående historie så har du ikke læst den første kan du sagtens følge med alligevel. Bogen henvender sig til flere aldersgrupper. For de små hvor den kan læses højt og til de større børn der læser selv. Men også til den voksen som stadig har et barnligt sind.

Pigerne skal på ferie i Budapest og bo i cirkus sammen med deres onkler. Og her møder de mange andre mennesker og artister, samt de skal selv være med i et nummer hvor de skal trylles med. Det er lidt sjovt og der er meget at opleve. Med sig har de en dagbog som har tilhørt noget familie og nu vil de undersøge nærmere om nogen af de fantastiske historier i den er sande. Der er blandt andet noget med nogen forsvundne diamanter som måske slet ikke er så langt væk når det kommer til stykket. Heldigvis er der en dame i cirkusset som kan fortælle dem mere om deres familieforhold og som selv bliver klogere undervejs.

Det er en hyggelig og fangende historie og man kan nemt leve sig ind universet. Ens fantasi får lov at arbejde lidt og man hygger sig med at følge pigernes nærmest detektivagtige måde at undersøge ting på. Der sker noget fra start til slut og det er svært at ligge bogen fra sig. Og det kunne være spændende om der med tiden kom mere om de to tvillinger, da man som læser ikke føler man er færdig med at læse om dem. Så en god historie som klart kan anbefales og som er underholdende fra start til slut. De flotte illustrationer gør det hele det mere interessant og man kan snildt forestille sig hvordan omgivelserne i cirkusset er.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter