Pigen der legede med ilden af Stieg Larsson
605
2006
87-7053-014-9, 978-87-7053-014-9
Flickan som lekte med elden
Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist fra ‘Mænd der hader kvinder’ er igen i aktion.
Tidsskriftet Millenium, som Mikael Blomkvist er medejer af, sidder inde med et scoop. De står for at afsløre højtstående embedsmænd, politikere, politifolk m.fl. i forbindelse med en sag om omfattende sexhandel mellem Østeuropa og Sverige, da journalisten der har arbejdet med sagen bliver myrdet. Samtidig sker der yderligere to mord, og fælles for dem alle er, at Lisbeth Salander er politiets hovedmistænkte. Mikael Blomkvist er overbevist om Salanders uskyld, og knokler som en gal for at bevise det.
Stieg Larsson lægger op til endnu en medrivende historie om Salander og Blomkvist – det frygteligt umage par vi stiftede bekendtskab med i ‘Mænd der hader kvinder’. Og endnu en gang formår han at skrive den hjem. På lidt over 600 sider udfoldes historien for os. Det kan synes som meget, men bortset fra midten af historien, hvor det hele går lidt i tomgang, er der spænding for alle pengene. Næsten for meget spænding. I slutningen af bogen føles det som om Stieg Larsson har skrevet sig selv op i et hjørne, og bliver nødt til at lave en lettere grotesk slutning, for at komme ud igen. Der går lidt amerikansk action-film i det til sidst, og det er en skam. For han kunne jo nok, ham Stieg Larsson, hans første bog var realistisk på en måde, så man kunne identificere sig med historien. I ‘Pigen der legede med ilden’, går der for meget tju-bang i den, man sidder som tilskuer til historien, i stedet for at være med i den.
Men uanset hvad, så er det helt klart en læseoplevelse der anbefales. Nye læsere bør begynde med ‘Mænd der hader kvinder’, for at få det fulde udbytte af ‘Pigen der legede med ilden’.
