Paper Towns af John Green

Paper Towns er en bog om Quentin (Q), der som barn finder en død mand sammen med sin nabo, Margo. En del år senere er Margo og Q vokset fra hinanden. Q er blevet den lidt kiksede nørd, mens Margo er skolens mest omtalte pige, bl.a. fordi hun lever livet med de vildeste eventyr (det kunne egentlig være sjovt nok med en bog dedikeret til dengang Margo rejste rundt i cirkus.. Bare et forslag.. ahem). Nå men, you get the drill. De taler ikke sammen.
En dag banker Margo dog på Q’s vindue og hiver ham med på endnu et af hendes eventyr. Det bliver både starten og slutningen på noget nyt, for den følgende dag er Margo væk. Hun har kun efterladt sig en mærkelig række spor, som Q håber på kan føre ham til den rigtige Margo Roth Spiegelman.

Essentielt handler Paper Towns rigtig meget om hvordan man opfatter mennesker:

”What a treacherous thing to believe that a person is more than a person.”

Quentin lærer hele vejen igennem, at man aldrig rigtigt kender et menneske, og de idéer vi kan have om en person, nogle gange virker begrænsende for vedkommende. Det synes jeg er en rigtig fin morale at have, især i nutidens samfund, hvor vi har alle mulige midler til at iscenesætte og på den måde begrænse os selv.

Jeg har læst Paper Towns to gange, og erfaret at en genlæsning absolut ikke gjorde noget skidt for oplevelsen. Det er virkelig en underholdende bog, der indeholder alt fra Jordens største samling af sorte julemænd til poesi fra Walt Whitman. På den måde synes jeg faktisk at Green forstår at repræsentere en del af ungdommen, som ofte bliver overset (i øvrigt er der mange anmeldere, som påstår at Greens karakterer er urealistiske; men vi er faktisk mange, der deler karaktertræk med dem, så vi findes altså! Dyt båt!).

I mine øjne er det velfortjent at Green har opnået den status han har, som en af de bedste young adult-forfattere, der lever i dag, og det er Paper Towns et fint bevis på.

PS: Den udkommer på film i 2015! Wuhu!

Lån bogen på bibliotek.dk