Palle alene i verden af Jens Sigsgaard (illustreret af Arne Ungermann)

En af årets bedste litterære nyheder i børnehøjde er, at Gyldendal har valgt at genudgive en række klassikere Inden for børnelitteraturen, så nutidens børn også kan stifte bekendtskab med nogle af de bøger, som podernes forældre fik læst højt som børn.

En af disse klassikere er “Palle alene I verden”. Titlen alene er jo næsten gået hen og blevet en talemåde alle bruger, at man kan føle sig som “Palle alene i verden”.

Drengen Palle vågner en dag og opdager, at han er alene hjemme. Det er sjovt at være alene hjemme, for så kan de voksne ikke bestemme over en.

Palle går ud af døren og oplever mange forskellige ting i løbet af dagen: han grå ind i ismejeriet og chokoladebutikken for at spise noget chokolade og han går også ind I en tom sporvogn for at køre sig en tur. Det går dog lidt galt da han ved et uheld kommer til at køre ind I en anden sporvogn. Så er det jo godt, at man også kan køre sig en tur I en brandbil, som han tilfældigvis kommer forbi.

På den lange bane viser det sig, at være temmelig kedeligt, at være Palle alene I verden. Der er jo ingen at lege med og desuden savner Palle faktisk også sine forældre – især sin mor.

Historien ender med, at Palle vågner op i sin seng og finder ud af, at det hele bare var en drøm. Han var alligevel ikke Palle alene I verden – og det er i virkeligheden slet ikke så ringe igen, at have både familie og legekammerater i sit liv.

“Palle alene I verden” er en sød og fin bog, som stadig holder den dag i dag. Som de andre bøger I klassiker-serien er det langtidsholdbar litteratur og jeg er glad for, at Gyldendal har valgt at genudgive bogen så nutidens børn også kan få glæde af denne fine fortælling – tak for det.

Anmelderbog

Lån bogen på biblioteket