På tirsdag af Morten Reimar

Det er en hyldest til livet. Voksenlivet. Men også en hyldest til døden.

Har du gjort nok for at få noget ud af dit liv? Ellers er det bare ærgerligt.

Morten Reimar lægger op til at vi alle selv skal fylde livet ud med det vi finder vigtigt. Hvad enten det er mere musik, flere dovnedage, udsigten til skilsmisse eller en flytning i ny og næ. Vi skal suge til os mens vi har chancen, så det ikke er nødvendigt at holde fast i eftertiden ved at efterlade symboler fra vores liv.

Vi hører i digtene om København og kontrasten til Jylland.

Vi hører om livet, hverdagen og de små ting vi alle har med os, nemlig minder fra vi første gang skulle ud og stå på egne ben.

Digtene gir ikke udtryk af at være særlig gennemtænkte, men virker lette og ret spontane hvilket giver et godt flow i bogen. Og der er en musikalsk undertone som binder det hele godt sammen. Tidligere tiders jazz og gang i gaden til forståelsen af at de virkelige poeter i dag ikke kan klare sig helt så længe som de kunne førhen.

Der er en ode til Amy Winehouse og små hints til og omkring andre udøvende kunstnere, afdøde som levende.

En hyggelig digt samling som godt kan give en lidt at tænke over. For får vi alle sammen nok ud af at være her?

“Læste på forsiden
om en mand
der havde skudt sig i hovedet
for ikke at tabe ansigt.”

Og så er det dejligt befriende at Morten tør give udtryk for at Facebook faktisk tit ødelægger mere end det gavner. Men læs digtene så vil du nok selv få en større forståelse af din egen hverdag eller måske om din fortid, for selv om jeg ikke er så gammel selv, så er der masser af ting i digtene som kunne give mig et smil på læben over at komme til at tænke på, hvad angår ting der foregik i min egen barndom.

Det jeg sætter mest pris på i disse digte er hvor nutidige de samtidig er. De skildrer vores allesammens hverdag. Med store og små forventninger, til trods for at det eneste vi kan være helt sikre på er at vi alle en dag ikke er her længere.

Lån bogen på Bibliotek.dk