På den anden side af Ray Kluun
“På den anden side” fortsætter hvor “En slags kærlighed” sluttede: Carmen er død, og Stijn er nu alenefar til Luna på 3 år. Vennerne er der stadig, og knyttes endnu mere sammen efter tabet af Carmen.
“Alle elsker hinanden. Carmens sygdom og død har gjort os uadskillelige, som om vi er en flok soldater der har været udstationeret i Libanon sammen. Vi er De Efterladte”. Stijn har styr på det derhjemme, og Roos, hans elskerinde, er stadig en del af hans liv – men Stijn er ikke interesseret i et fast forhold til Roos, hun må endelig ikke få det indtryk, at de er kærester!
Han opdager, at kvinders omsorgsgen gør det let for ham at få sex. “Min enkemandsstatus virker kort sagt som en magnet. Den kalder det naturlige behov for at pleje, trøste og være kærlig frem i kvinder. I scoresamtaler nævner jeg min kones død allerede i starten”. Stijn begynder at leve et mere og mere vildt liv. Masser af unge piger, uforpligende sex, coke og extasy, han holder sig konstant i gang, sover kun få timer. Han mister flere af sine venner – bl.a. sin bedste ven og kompagnon i firmaet, Frenk, pga. sin opførsel i denne periode.
Heldigvis får Stijn et godt råd, som han vælger at følge. Han tager orlov og rejser til Australien – om “på den anden side” af jorden – sammen med Luna. De to alene i nogle måneder sætter en masse ting på plads for Stijn. Og han finder kærligheden undervejs.
Det var godt at læse videre om Stijn og Luna. Vi ser igen Stijn fra såvel den negative som den positive side: hans måde at (af)reagere på efter Carmens død, hans afvisning af Roos – og hans uforbeholdne kærlighed og omsorg for datteren Luna. Også i denne bog er der små “faktaboxe”, så man lige får genopfrisket hvem der hvem. Bogen kan godt læses uden man har læst den første, men jeg vil helt klart mene, det er bedst at læse “En slags kærlighed” først, da den giver hele baggrunden for denne bog. Det er en rørende bog – men ikke kleenex-krævende som den første.
