218
2005
87-11-17097-2
Oscar Wildes heis
1.udgave
Nogle tankevækkende, enkelte foruroligende og et par virkelig morsomme noveller bliver det til i Lars Saabye Christensens novellesamling med det besynderlige navn “Oscar Wildes elevator”. Men fælles for de fleste gælder det, at det lykkes forfatteren at kombinere tragedie og komedie på vanlig vellykket vis.
I “Hjælpemanden” arbejder en studerende i sin ferie som medhjælper i et flyttefirma. Da der opstår et problem med at flytte et klaver, forsøger han at kombinerer pensum og praktisk arbejde på befriende fuldemandsvis, og løsningen hjælpes på vej med et velfyldt barskab:
“Hvad ville Dostojevskij for eksempel have gjort? Det tænkte jeg over. Han ville have sprængt en tunnel fra svømmebassinet ind til kælderen og forsøgt at lirke flygelet ind den vej. Ibsen ville have skilt hele instrumentet ad, båret hver enkelt del ned i kælderen og sat det sammen der. Hamsun ville have taget klaverundervisning på Klaverakademiet i stedet, og James Joyce ville i hvert fald have gået en fandens lang tur først.” (s.144)
Man kan dårlig kalde sin bog noget så fortænkt som “Oscar Wildes elevator” uden at komme med en god forklaring, og der skuffer forfatteren bestemt ikke i novellen af samme navn. Det er en skæbnesvanger elevatortur, en elskovssyg norsk forlagsredaktør kommer på i Paris, og det er både morsomt, nervepirrende og egentlig også meget trist. Kort sagt og lige for højrebenet – en elevatortur for følelserne. Og det gælder sådan set hele bogen.
Det er i høj grad genbrug, men hovedsagligt på den gode måde, af temaer og rammer fra Saabye Christensen tidligere fortællinger: barndommens Oslo, matematikkens og livets love som pejlepunkter, kærlighed og venskab. Alt i alt en dejlig novellesamling at bruge sin tid på!