Øen Af Victoria Hislop

Slægtsroman fra Kreta centreret om en spedalskhedskoloni med masser af lokalkolorit og drama – græsk tragedie i romanbladsform.

Engelske Alexis ved at hendes mor kommer fra Kreta, men det er også alt hun ved om morens baggrund. Moren nægter at tale om sin fortid, et gulnet bryllupsbillede et hendes eneste minde fra den tid.

I forbindelse med en ferierejse til Kreta med kæresten insisterer Alexis dog på at moren lukker hende ind i sin fortid. Moren vil stadig ikke tale om det, men giver hende et brev med til en gammel veninde, der fortæller hende den lange og dramatiske historie om to søstre og familiens forbindelse med spedalskhedskolonien, som ligger på øen Spinalonga. Øen kan ses som en silhuet fra fiskerlandsbyen, Plaka, hvor moren er født.

De to søstre, hvis far er fisker og den ugentlige fragtmand med forsyninger til Spinalonga, er begge smukke, men forskellige som nat og dag; Anna er kynisk og egoistisk, mens Maria er den rene helgen. Moren er den populære lærer, Eleni, der da pigerne er små smittes med spedalskhed og må sejles over til øen af sin mand for aldrig at vende tilbage. Mange år senere må han sejle en af døtrene samme vej. Så familiens skæbne er uløseligt forbundet med spedalskheden og kolonien på Spinalonga.

Handlingen foregår dels i landsbyen og dels på øen, og læseren bliver sat grundigt ind i alle aspekter af såvel sygdommens forløb som det sociale liv i kolonien. Faktisk virker det lille samfund næsten idyllisk. Ligeledes beskrives Plakas højtider og traditioner i alle detaljer.

‘Øen’ er let læst – selv om den er alt for lang, og hurtigt glemt. Jeg havde forventet mig meget af den, men syntes faktisk at den var lidt for lang i spyttet. Skildringen af flere generationers kvindeliv på Kreta har sikkert sine læsere, romanen er da også blevet rost til skyerne, og der kommer sikkert snart en filmatisering, medmindre det allerede er sket. Den har potentialet.

Lån bogen på biblioteket