208
2017
978 87 02 21502 1
Nutshell - oversat af Claus Bech
1. udgave
“Nøddeskal” er en virtuos litterær spøg undfanget af en af Englands mest originale og velskrivende forfattere. Så begavet, så vittig, så bidende, at man benovet må tage sig til lillehjernen.
Ian McEwan transformerer ubesværet den gode, gamle Hamlet-legende til nutidens London og lader kongesønnen Hamlet, som også er handlingens jeg-fortæller, spille af – et ufødt foster!
Den smukke 28-årige mor-in spe, Trudy, har smidt sin fattige, men velmenende digtermand John på porten og lader sig i stedet kurtisere af Johns velhavende, men dybt banale og ondsindede bror Claude.
Ved hjælp af en smoothie infuseret med sødt smagende frostvæske planlægger de to kumpaner at giftmyrde John og lægge deres klamme hænder på hans milliondyre villa. Bebs vil de anbringe et sted, når han engang bliver født, og selv nyde det ubekymrede liv.
Vores ufødte, unavngivne helt beretter forarget alt dette, mens han lejlighedsvis lader sig overrisle med al den gode hvidvin, Trudy hælder i sig – han har allerede udviklet sig til lidt af en connaisseur og foretrækker klart en sprød Sancerre frem for vulgær newzealandsk sauvignon blanc – og ofte til sin væmmelse må finde sig i Claudes pik dunkende mod sit bløde baghoved.
Også oralsex er den lille fyr ufrivilligt vidne til: “Det generer mig, at det, hun sluger, finder vej ned til mig som næringsstof, og måske får mig til at ligne ham en lille smule. Hvorfor undgik kannibaler ellers at spise idioter?”
Det er både intelligent og overdådigt morsomt. Fostret analyserer Claudes floskuløse talemåder og piller dem totalt fra hinanden. Podcasts, som Trudy hører om morgenen, giver anledning til en uhyre beåndet diskussion om, hvorvidt vi skal begræde verdens ulyksalige tilstand eller tværtimod være taknemmelige over at leve i den bedste af alle tider.
Og som historien skrider frem, nærmer sig det lumpne mord på stakkels John. Pludselig er plottet drønspændende som i en bedre krimi. Også for Bebs, hvis handlefrihed pt. er en anelse begrænset, og som derfor ikke kan gribe ind i rænkespillet. Eller kan han?
Ian McEwan overgår atter engang sig selv med denne lille genialitet.