252
2017
978-87-11-53708-4
Nafnlausir vegir, Einar Már Guðmundsson ; oversat fra islandsk af Erik Skyum-Nielsen
3. del af Fodspor på himlen
Tredje del af sagaen om den store fattige islandske slægt omhandler brødrene Ivar og Ragnar samt deres familier. Og, skal det vise sig, med stort fokus på Ragnars kone Helga. Persongalleriet eksploderer ikke nær så vildt som i de to forgængere, og vi kommer bag om huden på tegneseriefiguren Ivar, der hidtil blot har været en tynd tosse, der levede et liv som eskapist på skiløjperne i Europa på ski af elfenben. Gudmundsson holder myten i live til langt inde i bogen, hvor Ivars indre motivation kommer for en dag. Han vil aldrig igen bo i fugtige kældre, ikke vide hvornår og hvor det næste måltid skal komme fra. Han vil kort sagt aldrig igen opleve fattigdom.
Ragnar vælter rundt og rager uklar med diverse arbejdsgivere, finder sig i Helga en fantastisk kone, men har ikke ro i sindet, hverken for sine egne oppustede politiske idealer og ideologier, eller den allestedsnærværende alkohol. Efter at familien er blevet sat ud af endnu en lejebolig, ender de i en af de barakboliger amerikanerne har efterladt. Huse som ligner olietønder der er væltet om på siden og halvt gravet ned. Komforten begrænser sig til blikvægge isoleret med krydsfiner og løse brædder der gør det ud for gulv. Vinden slår ind gennem utætte døre, vandet står op mellem gulvbrædderne, og et barn omkommer da det farer vil i snestormen på vej til udelokummet. Ragnar stikker hurtigt af, men hans fantastiske kone Helga involverer sig i kampen for bedre boliger, bliver barakkvarterets store heltinde og ender i Altinget for socialisterne. Historien om Helga er storslået.
Kort før slutningen introduceres Ivars datters mors familie – der har levet en diametralt modsat tilværelse i tilværelsens top over århundreder. Det er typisk for Gudmundsson, og her er meningen netop at belyse kontrasten, eller dualiteten, der ligger mellem samfundets yderpoler. Selvfølgelig har den rige pige svære psykiske problemer; ellers var hun aldrig rendt af med Ivar.
Det er næsten ærgerligt at slægtshistorien slutter her, der kunne være stof til utallige romaner med dette fantastiske persongalleri.