0 kommentarer

Nattergalens sang af Lian Hearn

af d. 23. juni 2008
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

316

Udgivet

2003

ISBN

87-02-01550-1

Originaltitel

Across the nightingale floor

 

Langt oppe i bjergene, langt væk fra al civilisation, bor De Skjulte. I mange år har De Skjulte levet, som navnet indebærer, skjult og fredeligt. Men ikke meget længere. De Tre Rigers leder, Iida, har besluttet, at De Skjulte skal udryddes, og derfor tager han med en lille kampstyrke af sted for at udslette den første af mange landsbyer. Den eneste, der overlevet det første angreb er drengen Thomasu, men før han bliver reddet af lord Shigeru, når han at fornærme Iida groft ved at skubbe ham af hesten. Lord Shigeru redder Thomasu og beder han lægge sin gamle tilværelse bag sig, det er ikke længere sikkert at tilhøre De Skjulte. I stedet bliver han Takeo, opkaldt efter lord Shigerus afdøde bror.

Shigeru tager Takeo med sig til sit hjem i byen Hagi, der er underlagt Otori-klanen, som Shigeru er den egentlige leder af klanen, men hans onkler har skubbet ham væk fra magten. Dette bliver ikke bedre, da Shigeru insisterer på at adoptere Takeo. Takeo bliver pludselig kastet hovedkulds ud i konspirationer både indenfor klanen og i hans eget liv. Han er åbenbart den eneste, der ikke ved, hvem han egentlig er, og hvor han egentlig hører til. Der er nemlig op til flere personer, der gør krav på hans troskab, det viser sig nemlig, at Takeos blod er yderst blandet. Han er både en af De Skjulte, en krigers søn og en fra Stammen, hvis talenter er mange og hemmelige. Men der er kun én, der kan gøre krav på hans hjerte, men deres kærlighed er umulig.

Samtidig er Takeo styret af sin tørst efter hævn, og det samme er Shigeru. Sammen planlægger de et kup, der for evigt vil fjerne tyrannen Iida fra magten.

Bogen er den første af en trilogi (der er senere kommet endnu én). Overordnet hedder serien ‘Otoriklanens Fortællinger’.

Denne bog er fantastisk! Jeg kan ikke sige, hvad det er ved den, men jeg ved, at jeg overhovedet ikke kunne lægge den fra mig. Der var noget ved den bog, der drev mig til at læse videre. Et eller andet gjorde, at jeg bare var nødt til at vide, hvad der skete. Den skal læses.

Miljøet er japansk-inspireret og giver bogen et ekstra tvist.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter