Nattergal, flagermus af Malene Klein

Elisa er datter af et meget aktivt medlem af Det Danske Nazistparti. Da hun i 1940 melder sig til tysk Røde Kors er hun på ingen måde i tvivl om, at nazismen er det rigtige. Familiens ældste datter Agnes er forinden blevet bandlyst fra familien, idet hun har valgt en anden vej end faren. Elisa og Kirsten, de to sidste døtre, vælger ukritiske fars vej.
Dog falmer Elisas begejstring for Hitler hurtigt, allerede første dag på sygeplejeskole i Tyskland hører hun ham tale og finder at han er en bitter mand.
Senere overværer Elisa mange ting, der får hende til at vakle i sin tro på nazismen, og da far og mor kommer til Tyskland for at deltage i Kirstens bryllup med en tysk nazi officer kommer det til et opgør. Et opgør som alle forsøger at glide af på og bortforklare med, at krigen gør det svært for alle. Dog er Elisa anderledes bevidst i sit indre.

“Mor løftede hånden og strøg hende over håret. De brune øjne så roligt ind i hendes.
“Du må gøre, hvad du må gøre min skat. Hverken mere eller mindre. Og uanset hvad du vælger, vil du altid være mit solskinsbarn. Tvivl aldrig på det.”
….Elisa løftede hånden til afsked. Mærkede noget vokse indeni, mens toget svandt ind til en prik på skinnerne. Noget stormfuldt og skælsættende, der ville trænge ind i hendes sjæl og ændre kursen af hendes liv. Hun kunne mærke det lige så tydeligt som varmen fra solen gennem glastaget. Vidste hverken, hvad det var, eller hvor det kom fra; bare at det føltes stærkt og uundgåeligt.
Og tæt på.”

Nattergal, flagermus er en spændende, medrivende roman om 2. verdenskrig. Men mest af alt er det en roman om en ung kvinde, der skal finde sit eget ståsted i livet. Det er ikke nemt, når dem omkring én tror på noget ganske andet, men Elisa er en ukuelig ung kvinde.
Generelt er Nattergal, flagermus meget velskrevet og den har især nogle glimrende personportrætter. En gang i mellem falder Malene Klein i, at lader personerne agere på en måde, der gør, at man som læser kan have lidt svært ved at se den røde tråd. Elisa er gang på gang heldig langt udover det forventelige, end dog sandsynlige. Søde Kirsten, som er blevet gift med sin Ernst, viser sig på trods af sin nazistiske overbevisning og sin tilslutning til patriarkatet at være åben overfor Elisas kærlighed til en mand, der på ingen måde kan accepteres af nazisterne. Jeg har svært ved at se, hvor den del af hendes personlighed er født.

Når det er sagt, så vil jeg da bestemt anbefale bogen vidt og bredt.

Lån bogen på biblioteket