0 kommentarer

Når man mailer af Svend Åge Madsen

af d. 17. januar 2024
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

330

Udgivet

2009

ISBN

9788791299476

Originaltitel

redaktør: Flemming Chr. Nielsen

 

Flemming Chr. Nielsen og Norman Mailer – undskyld, Svend Åge Madsen, havde i ti år en mailkorrespondance kørende der i samlet omfang ville fylde flere tusinde sider. Ved at redigere sig selv ud af ordduellerne har Flemming Chr. Nielsen halveret siderne og derefter yderligere klippet Madsens indlæg ned til cirka 300, og resultatet er værket her. Et godt indblik i Madsens tilværelse krydret med et par af hans noveller.

Madsen på slap line kontra Madsen som skønlitterær forfatter byder på et genkendeligt træk: den frimodige og livsglade tone. Der er humor i et og alt, og en venskabelig kærlighed gemt bag ordene til vennen. Det overrasker overhovedet ikke, at Madsen er en særdeles distræt fætter. På et tidspunkt lykkes det ham ikke at finte sig udenom valget til ‘Akademiet’, og han må derfor cirka fire gange årligt finde på passende undskyldningen for ikke at rejse til hovedstaden og spise med en masse spidser. Men undskyldningerne får han sjældent brug for, for den distræte mands kalender går gang på gang netop ikke op.

Han omtaler jævnligt sig selv som en gammel gnavpotte, og der er rigeligt med udfald mod både presse og politikere. Religion har han heller ikke tiltro til, men samtidig – og kuriøst nok er han velbevandret udi biblen, hvorfor han altid kan finde passende skriftsteder at stikke i snuden på diverse umælende præster.

En biografi er det ikke i den gængse forstand, men ‘Når man mailer’ giver et, vil jeg tro, ret troværdigt og ikke mindst underholdende indblik i forfatterens kringlede hjerne.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter