312
2023
9788775673124
En tragisk ulykke, en mand i forfald, en hus der sker mystiske ting i, og stemningsmættet beskrivelser. Alt det er opskriften i Aske Munk-Jørgensens nye fremragende roman “Når frosten kommer.”
Første gang jeg hørte om forfatteren Aske Munk-Jørgensen var, da han var nomineret til prisen for “Årets danske horrorudgivelse” for romanen “Gamle venner.” Jørgensen vandt ikke prisen, men nomineringen, samt et par virkelig gode anmeldelser fik mig overbevist om, at jeg skulle købe bogen. Det køb fortryder jeg ikke det mindste, for det viste sig hurtigt at “Gamle venner” var en af de bedste romaner, jeg længe havde læst. En tragisk roman om to venner, og deres forskellige veje i livet, samt det overraskende tvist til sidst var for mig verdensklasse. Jeg blev fan fra starten, og det betød da også at jeg næsten ikke kunne vente på, at der skulle komme en ny roman fra Jørgens hånd. Jeg ventede og ventede, men det virkede ikke rigtig til, at der skete noget. Men så udkom “Når frosten kommer,” og jeg løb fluks ned i min lokale Bog og idé og bestilte bogen. Et par dage efter ankom den, og jeg slugte den i løbet af nogle timer.
“Voldsom sorg kan have den samme effekt som for meget alkohol”
Ovenstående er en af de første linjer i bogen, der kickstarter fortællingen om musikeren Thomas, der er ude for en tragisk bilulykke, hvor konen Maddy dør. Derefter går Thomas i hundene, han drikker for meget er lever et usselt liv, hvor ingen rigtig vil kendes ved ham. Det eneste han kan er at spille musik, og for en kort stund flytter han ind hos sin gamle ven, Nick, der til sidst ender med at smide ham ud. I vildrede tager Thomas et Vestjylland, hvor det ender med at han drikker sig så fuld, at han vågner op ved Vadehavet. Først er Thomas bange, men noget ved stadet fascinerer ham så dybt, at han vælger at købe et hus tæt ved Vadehavet, hvorefter det for en kort stund begynder at lysne for Thomas. Han får en ny ven og møder endda en smuk kvinde, som han bliver forelsket i. Men der er også noget der truer i huset, noget som Thomas ikke kan forklare, og det var ikke længere før både han og hans nye kærlighed, Louise, er i fare.
To genrer mødes
De genrer som jeg sætter mest pris på er uden tvivl horror, science fiction og fantasy. Derimod har jeg aldrig helt sat pris på socialrealisme, da jeg lige siden skolen har anset det for en ret kedsommelig genrer. Og jeg skal da blank indrømme, at hvis jeg ikke vidste, at Aske Munk Jørgensen skriver gys, så ville jeg nok heller ikke have læst “Når Frosten kommer færdig.” For romanen begynder som en benhård social realistisk fortælling, der virkelig går i dybden med Thomas forfald. For hvert kapitel bliver det værre og værre for ham, og som læser føler man med ham fra starten. Efterhånden som historien tager til dukker de overnaturlige elementer op, men i modsætning til andre gyserforfattere, så kommer uhyggen ikke til udtryk i masser af blod eller chokeffekter. Tværtimod, så fremmaner Jørgensen det langsomt, og lader det kommer ind under huden på læseren, ved at beskriver dufte, smage og andre sanseindtryk, der ikke burde være i bestemte situationer. Der er med andre ord tale om to genre der mødes, gyser og socialrealisme, og den kobling er Aske Munk-Jørgensen en mester i.
Aske Munk-Jørgensen nyeste udgivelse er virkelig værd at læse. Dog vil jeg tilknytte en lille anke. For det første, så ville jeg elske, hvis vi havde fået lidt mere at vide om Thomas’ baggrund, samt hvordan han blev til den person vi møder. For det andet, så synes jeg romanen i visse kapitler var lidt langtrukken og kørte lidt for meget i ring. Når det så er sagt, så er “Når frosten kommer” en fantastisk læseoplevelse og et must for alle, der sætter pris på kvalitetslitteratur, samt et must for alle boghandlere.