288
2012
978-87-7955-871-7
Land tækifæranna
Kapitalistisk mand i jakkesæt og med hang til privatfly fundet korsfæstet. Hvem kunne finde på sådan en udåd?
Navnet på den myrdede er Daniel. Klassekammerat med Arni er han. Hvor Daniel har tjent styrtende med penge på det kapitalistiske marked, har Arni udmærket sig som mordefterforsker. Hvorledes er mordpuslespillet omkring Daniel? Hvem er Arni? Hvad har et polsk ‘samfund’ med det hele at gøre?
Det udrulles på finurlig og underfundig, ligefrem varm vis i ”Mulighedernes land”, som er skrevet af Ævar Orn Josepsson, islandsk krimiforfatter. I romanen, der udkom i 2008 i Island, behandler han på kølig vis den økonomiske krise fra krisens midtpunkt set gennem den herskende bølge af krimilitteratur.
Endnu en skabelonkrimi?
Jo, rammen er velkendt: Politimand, der drikker meget kaffe, og som har ganske meget rod i privatlivet: Arni bor for sig selv. Hans kone er flyttet fra ham. Hun er dog gravid, men Arni kan absolut ikke finde glæde, da han ser sin lille pige komme til verden. Melodien i familien kan han ikke finde. Paradoksalt nok kan han derimod finde livet i mordgåderne, og han finder sig derfor til rette på kontoret, hvor det flyder med kaffekopper og spredte noter. Han får hjælp af sine kolleger: Katrin, som ligeledes har knas med parforholdet. Gudni, der ligeledes er et samfundsmæssigt skvat, der er god i efterforskningens felt.
En polak findes myrdet og kobles sammen med hjemmebrænderi i Island. Netværket skal optrevles. Arni modtager en invitation til klassefest, hvor Daniel som rigmand er den glade giver. Da det er blevet sent, beslutter Daniel at køre hjemad. Han støder mod et træ i sin bil. Han bliver sidenhen fundet på korset i en lejlighed.
Arni og de to andre sættes på sagen, og måske havde Arni haft et noget mere nuanceret blik på sagen, hvis han havde holdt sig ædru festen igennem.
Sløret samfundssyn
Det er i mine øjne den sælsomme værdi ved denne roman. Sløringen af efterforskningen. Godt nok hober mord sig op på det islandske politiskrivebord, men man får fornemmelsen af, at interessen snarere er atmosfæren i Island. Gennem Arni og Ævars stedse ejendommelige skrivestil indlejres fortællingen i et roligt net, hvor den islandske mentalitet belyses – en mentalitet, der vist har undergået en forandring gennem krisens kradsende klør.
Jeg synes, ”Mulighedernes land” er læseværdig i kraft af dens nuancerede vue ud over Islands samfund anno 2008.