Morgenvise i græsset af Thor Vilhjàlmsson

Godt så – den er mærkelig!

Der er langt imellem, at jeg læser en bog, hvor jeg ikke fatter en meter af hvad der foregår. Faktisk tror jeg aldrig det er sket før. Der er dog altid et eller andet man forstår. Men ikke i ”Morgenvise i græsset”. Den er simpelthen uforståelig.

Af bogens bagside fremgår det, at:

“Morgenvise i græsset følger den islandske høvdingesøn Sturla Sighvatsson, fra han er ni år gammel, og til han tredive år senere falder i kamp efter at have gennemlevet en af de mest dramatiske omstillingsperioder i Islands historie.”

Og jeg vil ikke udelukke, at det er hvad der sker i bogen. Men det hele er skrevet i et så mærkeligt sprog, og med så mange personer der dukker op og forsvinder igen – alle sammen med fremmedartede navne der ligner hinanden – at det hele forsvinder i mærkelighed. Forfatteren har f.eks. en stor forkærlighed for at blande datid og nutid sammen – og gerne i samme sætning.

Thor Vilhjàlmsson skulle efter sigende være en af Islands største nulevende forfattere. Han har modtaget en del priser for sit arbejde. Jeg har en forkærlighed for vikingetiden, og læser gerne bøger om det emne, og jeg var derfor spændt på at læse bogen. Skuffelsen var til at tage og føle på, efterhånden som jeg stred mig gennem bogens 369 sider.

Et eksempel:

“De talte ikke sammen. Solveig, tænker Sturla. De red langsomt, og han lukkede øjnene: Hvad mon hun laver nu? Kommer hun ud på gårdspladsen og spejder efter mig? Som overhovedet ikke er i nærheden. Og dog i nærheden, når jeg lukker øjnene og forsøger at se hende. Kunne jeg lade hende mærke det herfra? Fra denne varme skovsti uden brusende elv, men bare en ubrudt brusen fra et eller andet sted i skoven, og tyste skyer, der glider fredeligt over denne himmel, hvide og uden gåder. – s. 121”

Jeg vil ikke sige, at det er en ommer, da der uden tvivl vil være de læsere der får rigtig meget ud af bogen. Denne læser var så bare ikke en af dem.

Lån bogen på Bibliotek.dk