167
2001
87-21-01417-5
Mord på markedet
3.udgave
»Mord på markedet« er bind nummer elleve i Dan Turèlls Mordserie på i alt tolv bind. Ligesom bind nummer otte, »Mord i møntvaskeriet«, er dette ikke en sammenhængende roman, men en samling af flere spændingshistorier – kald det små noveller.
I dette tilfælde ni kriminalhistorier med de tre kendte hovedpersoner fra Mord-serien: Den navnløse og let desillusionerede kriminalreporter fra Vesterbro, den smukke, mørke advokat fra Frederiksberg, Gitte Bristol, og den lidt menneskesky, men sympatiske politikommissær Ehlers fra stationen på Halmtorvet på Vesterbro.
Jeg har samme holdning til denne samling af historie, som jeg har til »Mord i møntvaskeriet«. Spørgsmålet er, om de overhovedet skulle have været udgivet.
Historierne når ikke rigtig at gå i blodet på læseren, der er vænnet til romanformen i serien.
Det lugter lidt af noveller, der aldrig blev til hele romaner, og som derfor partout skulle publiceres.
Til lidt tidsfordriv er novellerne o.k. Men heller ikke til mere.